hiphop

Du browser i øjeblikket arkivet for kategorien hiphop

Jo det var da lidt pudsigt, at Triple H kaldte sig The Game lang tid før Compton-rapperen, men nu er det næsten ikke til at undgå at bliver chokeret over invasionen af danske rappere i WWE…bogstaveligt talt. Den nye fraktion der pt overfalder alt og alle, ikke mindst John Cena, på Raw, hedder nemlig Nexus. Ja, ligesom Nik og Jay, Jon og Jules, baby. Og skulle det ikke være nok, så præsenterer jeg her The USO’s, et par velvoksne fyre fra Samoa, der kan lange prygl ud ligeså hurtigt som U-Dollar kan rappe. Tjek i øvrigt hans nyeste mixtape med Johnson på www.gratismixtape.dk.

Måske er det ikke alle der kender ham, men jeg ved DJ Møller er grøn af misundelse right about now. Efter jeg havde interviewet Method Man stødte jeg nemlig ind i ingen ringere end Donald D The Syndicate Sniper fra Ice-T’s hedengangne Rhyme Syndicate. Jeg var gigantisk fan af ham da jeg var lille, og købte endda begge hans solo-plader “Let The Horns Blow” og “Notorious”. Og så fik jeg “FBI”-singlen af min storebror, tak Voksen Simon. Det blev et kort møde med Donald D, men jeg fik endelig forklaret noget der har naget mig siden jeg var 12. Nemlig at grunden til Grandmaster Caz står krediteret for Donald D’s vers på “Fly by” fra Ice-T’s “OG” album er at de ikke kunne cleare Caz’ vers, så Don Dee måtte rappe et ind få dage før tryk. Desuden rappede vi fælles store dele af dette nummer… Læs resten af dette indlæg »

Så er Last Emperor krafteddeme tilbage, inklusiv Star Wars-referencer og hele pivtøjet. Om det var fordi den anden sidste kejser, Fedor Emilianenko, tabte i forrige weekend, så der var brug for assistance skal jeg ikke kunne sige, men det er altid en udsøgt fornøjelse at lytte til manden fra “The peoples republic of West Philadelphia”. Ikke mindst fordi jeg får mulighed for igen at flashe dette billede… Læs resten af dette indlæg »

Så bliver det næppe meget federe. Jeg foreslår fælles-linedance til næstkommende jam.

Jeg havde glædet mig voldmeget til Jay-B’s 1-dags hiphop-popup-shop, hvor der kunne købes vinyl, kluns og graf. Bydes på hiphopklenodier, ædes pølsehorn, drikkes guldøl og alt muligt lækkert. Jeg lavede endda et interview til spotten med Jeppe på forhånd for at lave lidt ekstra larm for en vild dag. Desværre ville skæbnen at jeg skulle en tur til Holbæk samme dag, men det afholdt dog ikke mig og Marie for at hilse på den første halve time og købe en limited edition “gold never gets old”-tshirt lavet specielt til dagen, og senere vendte jeg tilbage i den sidste halve time af shoppens levetid, for at drikke alle guldøllene og købe Jeppes Jeru The Damaja maxier. Jeg var dog ikke den der slap afsted med det svedigste køb. Læs resten af dette indlæg »

En aften i bogklubben lyder måske ikke som den mest rowdy’e måde, at fordrive tiden på. Men hvis du tilføjer røverhistorier, rom & cola drinks og dance-hall rytmer lyder det straks mere ørevippeinviterende. ”Mesterens bogklub var en virkelig stor aften på Mesteren & Lærlingen, der tiltrak både rastas og rappere, b-b-boys og bogorme og i det hele taget godtfolk og godtfolkinder, Emnet var ”Natasja” og bogens forfattere Rasmus Poulsen og Karen Mukupa stod i fællesskab for at præsentere deres værk for en lille, broget forsamling. Læs resten af dette indlæg »

Nu når vi har lavet det hele to gange, er det vel på tide, at det også rammer bloggen. JNS, Unge Toobs og PTA hamselv er begyndt at lave online hiphop radio hver tirsdag på www.theish.dk. Det er gratis, nemt og fedt at tune ind. Vi har det altid herresjovt og spiller det nyeste sygeste. Du kan læse om The ISH i det nye DUBCNN mag, og nedenfor kan du høre to interviews vi sendte i tirsdags. Et med Per V om 10-20-30 boxsættet, og et med KCL om hendes chancer til DMC Nordic… Læs resten af dette indlæg »

natasjabog

Bogen om Natasja, som jeg var meget imponeret af, er nu kommet med i en bogklub. Desværre ikke Oprah’s men mindre kan nok også gøre det. Torsdag aften, er der nemlig Mesterens bogklub på Mesteren og Lærlingen i Kødbyen. De startede med den fejende flotte graffiti-på-s-tog-bog “Will I Go To Hell For This” og nu er turen altså kommet til Karen Mukupa og Rasmus Poulsens bog. Du kan se på Face, hvordan det går ned, og jeg har helt sikkert tænkt mig at kigge forbi. Bumbaclot!

Har du ikke gjort det endnu, bør du virkelig se klippet ovenfor. Det stammer fra Dee Pee’s holdt releaseparty for debutalbummet ”Perspektivet”, som han holdt den 21. april på Præstfælledvej i Tårnby på Ama’r. Jeg tog en masse billeder som du kan se her, men den største oplevelse var næsten da den første danmarksmester i break (anno 84) smed mikrofonen, gik på gulvet og snurrede rundt, hvorefter han hoppede tilbage på scenen og rappede videre, kun en smule forpustet. Salute Per! Der er også interview med Dee Pee af yours truly i det snarligt kommende DUBCNN. Hold gluggerne åbne for det.

« Ældre indlæg