Jo det var da lidt pudsigt, at Triple H kaldte sig The Game lang tid før Compton-rapperen, men nu er det næsten ikke til at undgå at bliver chokeret over invasionen af danske rappere i WWE…bogstaveligt talt. Den nye fraktion der pt overfalder alt og alle, ikke mindst John Cena, på Raw, hedder nemlig Nexus. Ja, ligesom Nik og Jay, Jon og Jules, baby. Og skulle det ikke være nok, så præsenterer jeg her The USO’s, et par velvoksne fyre fra Samoa, der kan lange prygl ud ligeså hurtigt som U-Dollar kan rappe. Tjek i øvrigt hans nyeste mixtape med Johnson på www.gratismixtape.dk.

Måske er det ikke alle der kender ham, men jeg ved DJ Møller er grøn af misundelse right about now. Efter jeg havde interviewet Method Man stødte jeg nemlig ind i ingen ringere end Donald D The Syndicate Sniper fra Ice-T’s hedengangne Rhyme Syndicate. Jeg var gigantisk fan af ham da jeg var lille, og købte endda begge hans solo-plader “Let The Horns Blow” og “Notorious”. Og så fik jeg “FBI”-singlen af min storebror, tak Voksen Simon. Det blev et kort møde med Donald D, men jeg fik endelig forklaret noget der har naget mig siden jeg var 12. Nemlig at grunden til Grandmaster Caz står krediteret for Donald D’s vers på “Fly by” fra Ice-T’s “OG” album er at de ikke kunne cleare Caz’ vers, så Don Dee måtte rappe et ind få dage før tryk. Desuden rappede vi fælles store dele af dette nummer…

Så er Last Emperor krafteddeme tilbage, inklusiv Star Wars-referencer og hele pivtøjet. Om det var fordi den anden sidste kejser, Fedor Emilianenko, tabte i forrige weekend, så der var brug for assistance skal jeg ikke kunne sige, men det er altid en udsøgt fornøjelse at lytte til manden fra “The peoples republic of West Philadelphia”. Ikke mindst fordi jeg får mulighed for igen at flashe dette billede…

Så bliver det næppe meget federe. Jeg foreslår fælles-linedance til næstkommende jam.

Jeg havde glædet mig voldmeget til Jay-B’s 1-dags hiphop-popup-shop, hvor der kunne købes vinyl, kluns og graf. Bydes på hiphopklenodier, ædes pølsehorn, drikkes guldøl og alt muligt lækkert. Jeg lavede endda et interview til spotten med Jeppe på forhånd for at lave lidt ekstra larm for en vild dag. Desværre ville skæbnen at jeg skulle en tur til Holbæk samme dag, men det afholdt dog ikke mig og Marie for at hilse på den første halve time og købe en limited edition “gold never gets old”-tshirt lavet specielt til dagen, og senere vendte jeg tilbage i den sidste halve time af shoppens levetid, for at drikke alle guldøllene og købe Jeppes Jeru The Damaja maxier. Jeg var dog ikke den der slap afsted med det svedigste køb.

En ungersvend havde nemlig været så heldig at vinde auktionen, hvor Jokeren havde doneret sin pimp-stok og tilhørende hat fra dengang han var definitionen af en stodder. Små 700 dask gik den for, men så var der også en ramme gyldne damer med i købet. Jeg håber shoppen popper op en anden god gang, for det er helt sikkert den slags små initiativer, der gør det marginalerne sjovere at være hiphopper.

Her på bloggen synes vi Daniel Westling er pænt sej. Mest på grund af jeg først troede han hed “wrestling” til efternavn, men siden har jeg også synes han var en okay grum gut. Nå, så skrev de på Ekstrabladet.dk at han har en slående lighed med den bebrillede rapporter Clark Kent, og dermed , Her må jeg slå i bordet, og sige han har langt større lighed med den københavnske handelsrejsende i koch-sokker fra The Julekalender Benny, og altså efter alt at dømme er nåsåer.

En aften i bogklubben lyder måske ikke som den mest rowdy’e måde, at fordrive tiden på. Men hvis du tilføjer røverhistorier, rom & cola drinks og dance-hall rytmer lyder det straks mere ørevippeinviterende. ”Mesterens bogklub var en virkelig stor aften på Mesteren & Lærlingen, der tiltrak både rastas og rappere, b-b-boys og bogorme og i det hele taget godtfolk og godtfolkinder, Emnet var ”Natasja” og bogens forfattere Rasmus Poulsen og Karen Mukupa stod i fællesskab for at præsentere deres værk for en lille, broget forsamling.

Poulsen og Mukupa havde valgt at lave aftenen som en live-udgave af bogen, hvor karakterer derfra, og dermed Natasjas liv, stillede sig op og (gen)fortalte deres historie. Karen lagde ud med at vise noget af det, der ikke i så høj grad blev berørt i bogen, nemlig Natasjas tid hos sin far i Sudan, da forfatterne rendte ind i en international Muhammed-krise, bedst som de skulle til at afsted. Hun fremviser en hjemmevideo med Natasja derfra, hvor hun omgivet af sin familie er blevet gennemfarvet af hennatatoveringer, blandt andet på maven, i bedste 2pac-stil.

Imens blev der også kyndigt kommenteret fra publikum. Fx da Karen sagde, at No Name Requested havde lavet deres første nummer på dansk til Sonny B’s kompilation Gadeplan hvor det (ligesom mit bidrag) desværre ikke kom med, og Rasmus SwingKing korrigerede at hvis det var fra ‘04, så måtte det da være et Nuba Link-nummer. Udplukkende fra bogen kommer vidt omkring, fra et nummer fra Nastasjas ”Release”-pladen der på en gang er inspireret af hendes søgen efter en partner og et møde med et spøgelse, over Cutters eskapader til en i bogen ufortalt historie, der omhandler Natasja og Ataf, der kommer til en røve en butik ved et uheld.

Der blev som sagt også budt velkommen til andre karakterer som man kendte fra bogen. Blandt andet Adam fra Universal Sound System, der kunne fortælle om Natasjas sidste tur til Jamaica på en måde så man følte at man nærmest var med rundt på hoteller, til studio-sessions og næsten også på den sidste tragiske køretur. Især da han berettede om Ninja Man, der fuldt ud levede op til sit rude-boy image ikke lystrede titlen ”Ninja Man de DJ” men i stedet kaldte sig ”Ninja Man de Killer”! Beskrivelsen af Ninjas skødesløse kørsel, der nærmest bare blev rystet kærligt på hovedet af på Jamaica. Den fedeste kommentar kom sent på aftenen da emnet var faldet på politik, og særligt Natasjas nummer ”Gi’ Mig Danmark Tilbage” og en pige, jeg desværre ikke kender, flot formulerede at nummeret havde transcenderet både Ungdomshuset, Christiania og hvad det ellers handler om, og blevet til det sidste årtis vigtigste nummer om den danske folkesjæl.

Efter lidt over en times fortælling, fremvisning, diskussion og noget der kom tæt på en forsinket gravøl, takker Mukupa og Rasmus Poulsen af. Der bliver sat 7 tommer vinyl med dancehall på anlægget, og bogklubben forvandler sig ligeså stille til en natklub.

Jeg kan varmt anbefale at tage til Mesterens bogklub igen. Arrangøren lovede at den ville komme tilbage, så snart der var en bog, der appellerede til publikummet. Det kan godt være det ikke var Oprah’s Bookclub, men ”Mesterens Bogklub” er klart den fedeste bogklub, jeg nogensinde har været med i – og i den forbindelse kan jeg nævne jeg både har været med i Samleren’s, Gyldendal’s og også engang abonnerede på Anders And & Co.. Jeg kan også på det varmeste anbefale at læse ”Natasja” og jeg håber, at Rasmus Poulsen og Karen Mukupa også vil tage rundt i landet, og give den samme live-udgave af bogen, måske suppleret med lidt oplæsning, for hvor det i Københavns kødby virker som det naturligste i verden at høre om Natasjas gale streger, galar og galop, tror jeg virkelig det kunne vælte landets gymnasier og biblioteker, at komme lidt tættere på pigen, der skrev årtiets vigtigste nummer om den danske folkesjæl.

Følg Mesteren & Lærlingen her.

Nu når vi har lavet det hele to gange, er det vel på tide, at det også rammer bloggen. JNS, Unge Toobs og PTA hamselv er begyndt at lave online hiphop radio hver tirsdag på www.theish.dk. Det er gratis, nemt og fedt at tune ind. Vi har det altid herresjovt og spiller det nyeste sygeste. Du kan læse om The ISH i det nye DUBCNN mag, og nedenfor kan du høre to interviews vi sendte i tirsdags. Et med Per V om 10-20-30 boxsættet, og et med KCL om hendes chancer til DMC Nordic…

Per V interview

KCL interview og DMC Nordic promo

Temmelig overraskende døde Gary Coleman i går den 28. maj, tilsyneladende af skader han havde pådraget sig under et uheldigt fald. Da jeg var lille holdt jeg meget af at se ham i Diff’rent Strokes på SkyOne mens jeg ventede på The Simpsons eller wrestling. Serien er åbenbart lidt af en ulykkesfugl eftersom hans søskende heller ikke har haft det let. Dana Plato begik selvmord i ‘84, og Todd Bridges var anklaget for mord på sin drugdealer i ‘88. Han så dog ud til at have det godt på Hulk Hogan’s Celebrity Wrestling sidste år. Nå, men Gary Coleman voksede op og blev lidt af en sær snegl, der bedre kunne li’ sine modeltog end mennesker. Et særligt lavpunkt i karrieren var på Surreal Life, hvor Vanilla Ice (det svin) løftede ham op, og tvang den sprællende Coleman til sige sin catchphrase, whatchu talking bout Willis. Det vil vi ikke mindes, vi vil meget hellere huske det fede han var med i…

Som dengang Jeff Jarrett smækkede ham ned en guitar:

Gary’s syn på hvide mennesker:

Og ikke mindst tema’et fra Diff’rent Strokes (ikke at forveksle med Syl Johnson klassikeren, kendt fra mangen et sen-80′er hiphop-nummer):

Som den opmærksomme ptas.dk læser vil vide blev jeg 30 sidste år, hvilket blev fejret i stor stil. Jeg tænkte jeg ville gentage succesen til min 31-års-fødselsdag, hvilket bestemt heller ikke var nogen kedelig affære. Gaver var der også masser af, blandt andet dette, verdens bedste dørskildt, lavet af min store homie Johnni. Tak Johnni!