Da Per Vers pensionerede sig selv fra battle-rap var han på toppen af sit game i en fyldt Amager Bio som dobbelt MC’s Fight Night-vinder, der skulle på nye eventyr. Da jeg gjorde det var det i Odense på absolut bundniveau.

Jeg har haft utrolig mange fede oplevelser med battle-rap. Som en person uden overdreven selvtillid eller naturlig kamplyst, har det været en legeplads, hvor jeg har kunne indtage rollen som kombattant og bruge det talent for at sætte rimord sammen hurtigt, som jeg har kæmpet for at oparbejde. Efter en lang, sjov freestylekarriere, prøvede jeg også kræfter med den skrevne version af battles. Sidste år mod Low i Århus og i vinters mod Janus Forssling i København. Det var gode, sjove oplevelser, chokes til trods.

I kan høre om det i podcasten Bag Fjendens Linier, hvor jeg i nærmest to timer fik lov at oprulle min karriere.

Jeg havde signet op til at battle Jake OZ i Odense for adskillige måneder siden, og jeg kunne mærke jeg blev stresset af at skrive til det, hver eneste gang jeg satte mig ned. At jeg samtidig følte mig stresset og presset i mit arbejdsliv, hjalp bestemt ikke på det. Så hvad der tidligere var fede oplevelser blev pludselig til en dårlig. Jeg havde egentlig tænkt mig at melde fra, og i øvrigt droppe den battle jeg havde linet op til Clash of Titans senere på året, da jeg vidste jeg ikke kunne indlære det jeg havde skrevet, men både arrangører og Jake ville helst have jeg viste flaget under alle omstændigheder. Så det gjorde jeg, og jeg fik endda lov at holde en fin lille tale til sidst, hvor jeg takker af. Det kan i se nedenfor.

Jeg bliver ved at rappe og bedømme battle-rap, men det er sidste gang jeg selv stiller mig i ringen. Jeg ved ikke om der er så meget mere at sige til det udover tak for kampene, klapsalverne og buh-råbene… vi ses til hiphop! Læs resten af dette indlæg »

Der har været halvtravlt på den proverbiale hiphop, the simpsons og wrestling-redaktion. Det vil sige, wrestling og the simpsons er der ikke så mange der spørger om, men til gengæld er jeg tilsyneladende ham man kontakter, hvis man vil høre et eller andet om hiphop. Og hurra for det.

I sidste uge ville Metroxpress gerne høre om dengang en fyr “ikke gad” rejse sig op da Busta Rhymes forlangte det i KB Hallen, så de ringede til jeres dreng, der fik en fin faktaboks i artiklen her. Søreme om jeg ikke var med en ekstra gang, da jeg havde anmeldt Lauryn Hill for Gaffa, og her citerede de både min fine anmeldelse og mine fjollede tweets. Free fun.

I går var jeg så i Politiken i et lidt mere seriøst ærinde. Min ven Niels har nemlig valgt den temmelig voksne beslutning at pensionere sit hiphop-alias Niarn, eller som han selv siger ’slå Niarn ihjel’. Derfor blev jeg ringet op midt i en løbetur og kunne stakåndet sige nogle pæne ting om Nollers karriere. Det synes jeg faktisk var fedt, for jeg har kendt ham i snart 15 år, og er både anmelder af hans musik og anmelder af… andre ting han har bedrevet. Han har bestemt ikke altid været Guds bedste barn, men han er en vigtig stemme i vores kultur, og jeg synes han fortjener, at hans bidrag får et godt eftermæle, specielt i lyset af den voksne udmelding.

Så tak til Metroxpress og Politiken for spalteplads til en ung hiphop-ekspert, men hey, ring også lige når der sker noget med wrestling og The Simpsons.

Somme tider har man lyst til at råbe til folk, at de skal lukke ædespalten, hvis det de siger er tilpas dumt. I dette tilfælde er det dog næppe så chokerende, at en gammel grundtvigianer som Hans Hauge kan komme til at sige noget forfærdeligt sludder om moderne populærmusik uden noget som helst belæg. Til gengæld kan det overraske, at der er nogen der vil give ham spalteplads – selv Tante Berlingeren…

For i en lille kommentar med den bombastiske overskrift “fra hiphop til jihad”, melder han, som en slags retort til Simon Kvamms ønske om mere musik i folkeskolen, at det tydeligvis er den sikre vej til terror. Hvilken musik Kvamm ønsker mere af i folkeskolen vides ikke, men det ved lektor ved Aarhus Universitet Hans Hauge, for det er ikke “alt fra moderne kompositionsmusik, Duruflé, opera, tyske symfonier og til kirkemusik”. Det er derimod “pop, hiphop, rap og rock” og DET er ikke noget for Hauge.

Hans skelnen mellem hiphop og rap er ikke nærmere defineret, men han får det dog blandet sammen i sin eksemplificering omkring Anders Breivik hvorom det lyder “Den norske massemorder Anders Behring Breiviks baggrund var rapmusik, som han selv var udøver af, men det lykkedes ham ikke at blive berømt. Breivik hørte musik, mens han myrdede løs.”

Det er nok den mystiske sammenblanding af hiphopkulturen og rapmusik som begreber til dato. Breivik var ganske vist tagger i Oslo i sine teenageår, men han var ikke i graffitieliten som han selv hævder. Dermed kan vi alligevel ikke rigtig tilbagevise at han dyrkede hiphopkulturen. Til gengæld var han aldrig musikalsk udøvende, han var nemlig ikke rapper eller rapmusiker. Han har engang “rappet” en knallert, men det er norsk for at stjæle eller rapse, og om det er det Hauge har fået galt i halsen ved jeg ikke, men idiotisk er det.

At se på en given persons onde gerninger og lave en lige linje tilbage til hvilken musik de dyrker, vil jeg stilfærdigt mene er en temmelig anekdotisk og tynd årsagsforklaring. Hvor mange af dem dyrkede sport, sex eller grøntsager? Skulle det endelig have fugls føde på sig, bør der vel stadig være plads til at alle måder at udfolde sig kan tiltrække brodne kar. Vi har trods alt stadig ikke forbudt Hans Hauges kristendom til trods for ikke så få massemodere gjorde det i Jesu Kristi navn. Oftest må konsekvenserne vel stadig ligge hos den enkelte, der så må tage ansvaret på sine skuldre, og bruge det kreative potentiale positivt. Jeg synes egentlig Jesper “Jokeren” Dahl sagde det mest præcis: “jeg har hørt gangstarap hele mit liv, og jeg blev ikke gangster, jeg blev rapper”.

Flot slutter Hauge af med salutten “Måske er det ikke moskeerne, der er arnesteder for jihadister. Hvad nu hvis det var kommunale kurser i hiphop?” Her kunne man replicere “Måske er det ikke hiphop, der fører til splid og kulturspaltning. Hvad nu hvis det er Hans Hauge?”

Læs Hauges kommentar på Berlingeren, og køb abonnement på avisen hvis du gerne vil svare igen, for det kræver det åbenbart hos tante tandpine.

Som det vil være jer bekendt, var jeg for andet år i træk vært på Vanguard Festival i Søndermarken i København. Det vil sige, at da Kidd, The Coup, The Pharcyde, Redman & Method Man, RA The Rugged Man & DJ Noize, Lord Finesse og Large Professor og ikke mindst The Legendary Roots crew skulle bringes på scenen, så var det jeres helt, unge Auto Tune Nej Tak, der havde æren af at gejle publikum op.

En særlig ære, er det altid at sende DJ Boogie Blind fra X-Men/X-Executioners DJ-crewet på scenen. Sidste år med Pharoahe Monch og i år med Lord Finesse og Large Professor. Han spørger nemlig altid først, hvad jeg har tænkt mig at sige, og så halvvejs gennem seancen smækker han gang i et warm-up beat, så jeg kommer til at lyde meget sejere og forhåbentlig sender publikum en tak op i energiniveau.

Boogie Blind har i år mixet et fantastisk mixbånd, på kassettebånd intet mindre, som man kunne få i Søndermarken for et par timer siden. Hvor årets artister, både rapperne og fx George Clinton fra fredagens sætliste er at forefinde. Der var good vibes, der var guldøl, der var posters, der var boombox og altså de nyklassiske kassettebånd, som jeg lige har smækket på til denne update. Du kan læse mere om det på Vanguard-festival.com.

Skulle du ærgre dig gylden og blå over du ikke selv har fået et bånd, så hvisk det lige til mig på mail, så kan det være jeg kan gøre noget for dig.

Peace!

Jo, det har ligget stille på bloggen, men jeg bliver næsten nød til at dele den her nyhed, som jeg er ved at boble over af glæde over at skulle opleve.

Ingen ringere end Hacksaw Jim Duggan wrestler nemlig i København i dag. Det foregår i Amager Bio klokken 17. Der er stadig billetter i døren, og har man lyst til at se den 2×4-træbjælkesvingende, første Royal Rumble-vindende “hooooo” og “USA, USA”-råbende wrestling legende live, er det bare med at trodse skybruddet og fise til Amager. Udover good old Hacksaw kan man opleve en 10 man tag team elimination kamp, en kvindekamp, DPW-titelkampe og alt muligt lækkert.

Der er altid god stemning til dansk wrestling, der er det perfekte clash mellem amerikansk lavkultur og dansk halbal-aggressivitet. Læs mere på Amagerbio.dk og Facebook.

Her følger nogle Hacksaw-highlights… Læs resten af dette indlæg »

Vil du gerne ses til hiphop? Vil du også gerne bidrage til, at ofrene for konflikten i Gaza får hjælp. Så er der faktisk en enestående mulighed lige om lidt. For danseren og hiphop-aktivisten Nat Queen har arrangement en fantastisk støttefest under banneret Hip Hop For Peace, hvor man for små penge kan komme til hiphop-jam og se, høre, danse og føle hiphoppen. Samtidig er der mulighed for at købe sig til vilde graffitipieces og vist endda en tatovering ved en særlig auktion.

Nat aka Bandit Queen forklarer: “Jeg tror på at revolutioner kan også gøres via kunst. At samle folk via hip hop bryder barrierer og alle kan mødes uafhængig af religion, etnicitet eller køn. At samle penge til Læger uden grænser med hip hop kulturen som udgangspunktet er skabende i en tid hvor krigen fylder meget, det giver mening for mig, for det handler om at gør noget nu!”

Til arrangementet kan du opleve: *2on2 oldschol vrs new school dance battle med nogle af Dks bedste bboys, poppers, lockers, freestylers
Dj: Luke Rocc.

*Graff auktion: Steffen GrayOne, Yo, Kats, Dune310.

*Rap acts:Pede Gøbb, Joseph Agami feat. Kaser, Frank Goodfellaz, Censur, Vigsø, M.I.V., Mike Raw, Mic, Ida Ambrosse, Yepha, Pappi, Jaleesa Johnsson.

*workshops: Twerk Queen

Det koster 30 kroner og finder sted på Game (det gamle StreetMekka), Enghavevej 72 i dag (lørdag den 16.) fra 16-21.

Al indtjening går til Læger uden grænser i Palæstina. Så kom og støt op, peace in the middle east – og ses til hiphop! Mere info på Facebook.

Til Static’s Doin’ Damage Jam i Aarhus i 1995 så jeg Malk De Koijn for første gang. Det var også første gang jeg så Kongehuset, Klart Dér, Hvid Sjokolade, Per Vers og mange andre, men man kunne godt mærke, at I en tid hvor folk satte en ære i at være anderledes, var de de anderledes’te.

I går så jeg Malk De Koijn igen. Det er bestemt ikke første gensyn, men denne gang var det deres 20-års-jubilæums-koncert, og jeg vil sige, at den kommer til at stå uhyggeligt skarpt i hukommelsen. Selvfølgelig er den første oplevelse blandt de største. Det var også stort da de varmede op for Kool Keith, spillede til Aarhus Took It, spillede på Københavns Rådhusplads, spillede på Roskildes Arena i 04. Spillede på Arena i 09. Og ikke mindst spillede til Vanguard sidste år, hvor jeres dreng fik lov at introducere dem. Men som udsendt for Gaffa var det denne gang min opgave at suge det hele til mig, og for helvede, hvor var der meget at suge. Jeg har skrevet en fin anmeldelse til dem med guldkorn som:

“Det slår mig, mens jeg har set på tre udklædte mænd på scenen, at det er utroligt, hvor megen melankoli og inderlighed, der bliver formidlet af en gruppe iført kapper, MC Hammer T-shirts og leggings med hashplanter, toppet med fez, falske skæg og mohawks. Det er næsten som om, at deres desperate følelser vrider sig så meget under udklædningen, at de er nødt til at dække dem med farverige dragter. Som om de er tre Michael Kvium-malerier med fastelavnsudklædning.”

Jojo, den får ikke for lidt. Du kan læse hele anmeldelsen på Gaffa.dk. Er du også i Malk De Koijn historie-humør vil jeg anbefale at tjekke Politikens oral-history artikel “Dansk hiphops grimme ællinger”. Læs resten af dette indlæg »



“Tillykke med festivalen – ses til hiphop!”
Jeg sagde det (lidt for) mange gange sidste år, men søreme om jeg ikke får lov at sige det igen i år. Jeres dreng Unge Auto Tune Nej Tak Copyright Infringement, får nok engang æren og fornøjelsen af at være konferencier til Vanguard Music Festival i min baghave aka Søndermarken.

Til de uindviede kan jeg fortælle at Vanguard er en 2 dages festival i KBH, hvor man får musik fra 2 scener og kan æde sig tyk i gourmetmad eller sin egen medbragte madpakke. I år er det den 1-2. august, og det er som om lørdagen, jeg får lov at piske alle fra The Roots og Method Man & Redman til Kidd og Pharcyde på scenen…

Du kan se lineuppet på Vanguard-Festival.com og købe billetter her. Desuden er de også på Facebook, Twitter og Instagram.

Læs i øvrigt lidt om hvordan det gik ned i 2013 her og se lineuppet nedenfor. Læs resten af dette indlæg »

The Combat Jack Show har for tiden med flere længder de bedste podcast interviews i hiphop. Indenfor de sidste måneder har de haft Pete Rock, Marley Marl, Freddie Foxxx og Common Sense i stolen til seancer der ofte kommer helt op på 2 timer. Men nu har Chuck D fra Public Enemy så slået rekorden med et alenlangt maratoninterview der går helt tilbage til tiden før Public Enemy og frem til i dag hvor Chuck D stadig bekæmper de siddende magter.

Hvis der er nogen man har lyst til at høre droppe tung science om hiphop i samfulde 3,5 time, er det sgu Chuck D. Forleden var han forbi showet efter han og Professor Griff havde talt i Malcolm X’s Mosque 7 i Harlem. Han har haft en fejde kørende med radiostationen Hot 97 som han beskylder for at udvande hiphop-begrebet, ved at skifte det ud med “urban” og ikke fokusere på den afroamerikanske tradiotion kulturen kommer frem. Det lyder muligvis lidt langhåret, men når det bliver krydret med citater som disse, er det bare at sætte sig tilbage og lade sig underholde og undervise: “They wanna say I talk like I’m old! Motherfucker I been old! I was 27 when my first record dropped! Bitter? I’ve been bitter my whole career!”

Du kan downloade interviewet med Chuck D og resten af Combat Jack Shows bagkatalog på iTunes og høre interviewet nedenfor…

Det går oooh, aaaaah, bibliotekar. Så er unge Auto Tune Nej Tak Copyright Infringement på forsiden af Bibzoom, der er bibliotekernes digitale musiktjeneste, hvor danske biblioteksmedarbejdere formidler musiknyheder og artikler om musik fra alle mulige obskure nichegenrer.

De har så hevet fat i jeres dreng, der faktisk for en årrække siden holdt en stribe foredrag om netop hiphop for musikbibliotekarer i hovedstadsområdet sammen A-Jazz og Mads Bluhm. I første omgang har jeg lavet en fiks liste over let fordøjelig, melodiøs sommermusik med fløjter og synth, som jeg håber folk vil tage med ud i solen. Det er Timbuktu, Pharcyde, Alliance Ethnik og alt muligt lækkert.

Du kan se og høre listen på Bibzoom.dk og følge dem på Facebook for flere musiknyheder til hip-hopper og læsehingste (undskyld).

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »