Sidste år stod Per Vers i Det Kongelige Teater og rappede om en MEGA PENIS! Jo dansk rap er i sandhed kommet langt.

Mega Penis og mange andre numre om det at være (blød) mand anno sidste år blev fremført i selskab med komikeren Per Helge Sørensen og poetry slammeren Peter Dyreborg under titlen “Det store skuffejern”. Stykket fik store roser, men vandt måske ikke så megen offentlig opmærksomhed.

Det kan dog nås endnu eftersom “Det Store Skuffejern” tager på tour i foråret, men indtil da kan du nyde nye numre og freestyles fra Per V ganske gratis. De kan nemlig downloades på PER.TV lige nu.

Og tror du at det er det eneste som Per Vers har fået fra hånden i 2014, er det med hurtigt at tro om igen og tjekke den alenlange årsopgørelse, der gør os andre til skamme. Det er rigtig nok flot, Per!

En af de allerbedste måder at suge ny hiphop-knowledge har de seneste år været at følge Ed Piskors fantastiske kamp for at fortælle hele hiphophistorien fra dens spæde start i Boogie Down Bronx og frem til den kultur vi kender i dag – i tegneserieform. I en stil der blander den grafiske roman med noget man bedre kender fra gamle Superheltetegneserier, giver han alle de overleverede, omarrangerede fortællinger om hiphoppionerernes bedrifter et visuelt udtryk. Han sætter billeder på historien når han hylder Flash, Bam og Herc og driller Russell Simmons.

Som nogle måske husker lavede jeg et online interview med Ed Piskor da Hip Hop Family Tree blot var en online-tegneserie. Men nu er der udgivet hele to fysiske bøger og en tredje på vej. Desuden arbejdes der på at få tegneserien oversat til dansk. I den forbindelse kommer Ed Piskor til Danmark i forbindelse med det flotte arrangement Drawing Hip Hop på Ideal Bar. Her lader sig interviewe – og søreme om det ikke er unge PTA aka Auto Tune Nej Tak, der skal stå for det.

Jeg glæder mig helt vildt, naturligvis også til at høre de vilde DJ’s, se Tegnebeatsbattle og forhåbentlig få Piskor til at tegne en stor fed Kool Moe Dee-tegning på mit Hip Hop Family Tree boxsæt. Så hvis du vil høre noget tung, og forhåbentlig også sjov hiphopviden blive droppet, eller du bare gerne vil nørde tegneserier, eller bare har lyst til at høre hvor flov min engelske accent er, så er det med at komme forbi den 28. februar – det er gratis.

Tilmeld dig eventet på Facebook, læs mere om det på Nummer9.dk, læs Hip Hop Family Tree på Boingboing.net og køb bøgerne på Amazon. Se programmet nedenfor…

Drawing Hip Hop 28. februar kl. 18 @ Vegas Ideal Bar – gratis entre

18.00-19.00: Steen Rock og DJ Merry Tee varmer op
19.00-19.05: Velkomst ved PTA og Cav Bøgelund
19.05-19.35: Interview med Ed Piskor live på scenen
19.35-19.50: Spørgsmål fra salen
20.00-20.45: Tegneserie-battle
20.45-22.00: Ed Piskor signerer, mens dj’s spiller

Så var der nok engang gang i voksen-Arto aka Twitter her i weekenden. Pede B, manden hvis koncert ubetinget er den jeg ser mest frem til i foråret, spurgte “Efter @kristianleth’s nye kickstarter #Album2015 får jeg lyst til at diskutere albums. Hvad er de 10 bedste rapplader efter 2000? @peterpta?”

Det foranledigede en rask lille rundspørge og debatrunde hos diverse rappere, bloggere, anmeldere og kværulanter i twitterverset. Da støvet havde lagt sig, sad jeg tilbage med ikke mindre end 7 styks top 10′er over bedste rapalbum fra årtusindskiftet og frem til i dag. Før I begynder at diskutere om man bør tage år 2000 med, da årtusindet teknisk set skiftede i 2001, og vi således ligner en den flok bodybuildere, der skændtes om, hvor lang en uge er, kan jeg bare konstatere, at der simpelthen kom for megen god hiphop i 2000 til at udelade året. At Peter Albrechtsen så fik sneget Dr Dre’s “2001″ fra 1999 ind, kan man undskylde titlen, og at Ole Jakobsen tog Common’s “One Day It’ll All Make Sense” må tilskrives han snarlige høje alder.

Realistisk kunne man nok lave længere lister af rapalbum bare fra 1988 eller 1994, men lad os nu ikke dvæle i guldalderen bare fordi den var så fed. Der er masser af guldkorn både nu og i den nære fortid.

Men uden mere omsvøb er her de album, der fik mere end en stemme (og jo, det er flere end ti, smarte). Læs resten af dette indlæg »

Lige nu kører historien om en af grundlæggerne af ASAP Mob, ASAP Yams, desværre er død i en alder af kun 26. Det er jo sørgerligt, og da vi ikke endnu kender detaljerne skal jeg lade være med at gisne om omstændighederne.

Nedenfor er der en liste og spændende udtalelser han har fremført om hiphop (en ikke lille del om deres ‘navnebror’ Aesop Rock) indsamlet af de gode mennesker på egotripland.com. Læs resten af dette indlæg »

Da jeg lavede sidste års oprulning af året der gik, troede jeg faktisk at det ville være det mest episke hiphopår i mit kort liv, hvis man lige undlader at tælle 2002 med. Det har dog ligeså stille vist sig, at 2014 har budt på ligeså mange vilde oplevelser, og da jeg så Facebooks autogenerede julekort, tænkte jeg, at det blev jeg nok nødt til at gøre bedre selv… Læs resten af dette indlæg »

Det er ligeså sikkert som amen i kirken, at hvis en mandlig r’n'b sanger roder sig ud i noget snavs, så vil han blive identificeret som rapper. Tag bare da dengang RAPPEREN Bobby Brown rodede Whitney Houston i et misbrug, dengang RAPPEREN Chris Brown tævede Rihanna, eller dengang RAPPEREN Burhan G begyndte at date Sarah Zobel.

Så er der de tilfælde, hvor kunstneren kan svinge imellem rapper og sanger. Når han er indvolveret i en voldssag er det RAPPEREN LOC og når han sælger mobiltelefoner er det SANGEREN LOC.

Nu har min ven Michael Jøden så gjort opmærksom på at hvis piger har store bryster og røve, kan de tilsyneladende heller ikke være rappere. I al fald er det SANGERINDEN Nicki Minaj, der krediteres for at gøre grin med Kim Kardashian i Saturday Night Live.

Det er naturligvis meget sjovt det hele, men jeg synes også der er et underliggende budskab i historierne om at rappere er hårde og farlige og sangere er søde og sjove. Når det så oveni hatten ofte er mørke sangere, der identificeres som rappere, fordi de har rodet sig ud i noget snavs, virker det næsten som bevidst manipulation, for at forbinde både r’n'b-sangeren og rap-genren med kriminalitet. Læs resten af dette indlæg »

Nu får jeg ikke set alverden af fodbold, men af det jeg ser, er min absolutte favorit Zlatan Ibrahimovic. Malmøs store søn laver fantastiske mål, siger kuleskøre ting og opfører sig i det hele taget som fodboldens version af en professionel wrestler.

Eller måske rapper. For da han blev forbigået i den svenske dyst om at være allertiders største sportsmand (eller forbigået er måske så meget sagt, han blev nummer 2), og tabte knebent til Bjørn Borg, udtalte unge Zlatan:

“På den liste er jeg nummer 1, 2, 3, 4 og 5 – med al respekt for de andre.”

Minder det om noget? Ja naturligvis gode gamle selvforherligende KRS-One’s perle:

“I’m not saying I’m number one, uh I’m sorry I lied / I’m number one, two, three, four and five”.

Fedt at vide Zlatan er et hiphop-head, og nyd så “Step into a world” fra KRS-One nedenfor.

Læs resten af dette indlæg »

Før jeg tog til de islands, blev jeg bare af rejsefeber nødt til at få tiden til at gå med noget fornuftigt.

Heldigvis havde jeg i Run For Cover købt et dejligt puslespil af coveret til Biz Never Sleeps. I ved det klassiske Biz Markie album med forårsklassikeren Spring Again.

Det var det jeg hidtil huskede albummet for, men vil jeg for evigt huske det for alle de åndssvage røde ensfarvede dele, der er umulige at skelne fra hinanden. Som Jøden så rammende sagde engang; “Livet er et puslespil. So – du kører med den usle stil”. Hvis du ikke er blevet helt afskrækket er det 7L’s Get On Down der har lavet puslespillet og der er også fede udgaver med Kool G Rap & DJ Polo.

Nå men som i kan se nedenfor blev jeg heldigvis færdig før afrejse. Hurra! Læs resten af dette indlæg »

Vi er egentlig gået på juleferie her på den gamle ptas.dk-redaktion, men jeg fik lige presset lidt presse ud for min ven Mr Sawyer fra BAWS om, at Immortal Tech rammer landet til februar.

Pudsigt nok var jeg chauffør for ham da han første gang spillede i Danmark i Store Vega og udover han selv og crewet rykkede et fedt show af, var de også pænt opsatte på at komme i byen. Så vidt jeg husker var det dog en hverdag så det eneste vi nåede var at komme på Grillbar i Istedgade, hvor Immortal Technique diskuterede konspirationsteorier med en flok unge groupies. Højdepunktet var da snakken kom ind på hvilke rappere, der var med i Illuminati, og overraskende nok var de sikre på Guru måtte være medlem eftersom hans far var en af de første afroamerikanske dommere i Boston, og hvordan kunne Illuminati tillade det uden at have en finger med i spillet.

Jeg mødte ham i Fat Beats et par år efter og han kunne i al fald godt huske mig fra København og poserede til ovenstående fine billede, hvor vi begge laver stonecutter-håndtegn. Her er pressemeddelelse…

Revolutionsrapperen Immortal Technique på vej til Danmark

Mellemøsten står i flammer, CIA torturerer efter forgodtbefindende og på hjemmebane er amerikansk politi i åben kamp med landets egne borgere. Hvis der findes en kunstner i verden, der kunne have fortalt, at det ville gå præcis sådan er det Immortal Technique.

Rapperen med afrikanske og peruvianske rødder, der voksede op i Harlem-bydelen i New York, har i hele sin karriere kæmpet mod social uretfærdighed og racisme. Hans album “Revolutionary Vol. 1? og “Revolutionary Vol. 2” samt “The 3rd World” blevet morderne klassikere, ikke bare hos hiphoppublikummet, men hos de mange, der er trætte af musik uden relevant indhold. For tiden arbejder han på albummet “The Middle Passage”, så der er masser af ny musik i rygsækken, når han kommer til Danmark.

Dygtigere end andre politiske rappere

Modsat mange andre politiske rappere, der kan tendere til at lyde skinhellige, bruger Immortal Technique sin vrede til sin fordel. Med en indestængt galde rapper han både karismatisk og medrivende. Hans evne til at se længere end sin egen næsetip og sætte verden i perspektiv oplevede man bl.a. på den kontroversielle single “Bin Laden”, hvor han pegede fingeren tilbage på præsident Bush, og lod Amerika bære en del af skylden for angrebene den 11. september. Nærmest profesting rappede han også om den mangel på beskyttelse fra staten, mange amerikanere nu lever med:

“Changing the course of destiny, so I’m strapped with weaponry cause the government don’t give a fuck about protecting me!”

I Danmark har Immortal Technique et stort og trofast publikum, der kæmper side om side med ham.Desuden medbringer han altid et hold af kampklare gæster, denne gang de dygtige CF Constant Flow, Hasan Salaam samt Brooklyn legenden Poisen Pen. Det bliver dermed en stor totaloplevelse, hvor fællesskabet er i centrum, når Immortal Technique kommer til København og Aarhus i februar 2015.

Link til showet i Pumpehuset 12. februar
Link til showet i Voxhall 13. februar

Og har du så husket at bekæmpe de siddende magter i dag?

“Nemesis – bringer of disaster / with more moves than a Tai Chi master”. Da man først var faldet bagover til lyden af Jeru The Damaja’s mørke vokal fik det hele et ekstra niveau, da den unge energiske Afu-Ra stødte til med endnu mere mental og fysisk stamina. Hans kombination af hæsblæsende staccato flow og et anderledes ordforråd, der indvarslede de kungfu-film Wu-Tang senere skulle tage patent på gjorde ham til en umiddelbar favorit hos mig. Og da Jeru faldt i unåde hos Premier blev Afu-Ra ved med at få beats fra producerguden, så naturligvis lyttede man med når han whirlwind’ede thru cities.

Det er en del år siden, men selvom de meterlange dreads er forsvundet er Afu Ra’s lyriske samuraisværd stadig skarpt. Og så har han fået selskab af en dansker. Niko Yu, kendt som DJ og producer i Alliancen med Patrick Chan er nemlig hooket op med den gamle Perverted Monk. I anledningen af Afu-Ra’s nye single “Cobra Clutch” har jeg haft mulighed for at interviewe begge de to hiphoppere. Læs resten af dette indlæg »

« Ældre indlæg § Nyere indlæg »