Vanguard Festival er gået guld

Som det vil være jer bekendt, var jeg for andet år i træk vært på Vanguard Festival i Søndermarken i København. Det vil sige, at da Kidd, The Coup, The Pharcyde, Redman & Method Man, RA The Rugged Man & DJ Noize, Lord Finesse og Large Professor og ikke mindst The Legendary Roots crew skulle bringes på scenen, så var det jeres helt, unge Auto Tune Nej Tak, der havde æren af at gejle publikum op.

En særlig ære, er det altid at sende DJ Boogie Blind fra X-Men/X-Executioners DJ-crewet på scenen. Sidste år med Pharoahe Monch og i år med Lord Finesse og Large Professor. Han spørger nemlig altid først, hvad jeg har tænkt mig at sige, og så halvvejs gennem seancen smækker han gang i et warm-up beat, så jeg kommer til at lyde meget sejere og forhåbentlig sender publikum en tak op i energiniveau.

Boogie Blind har i år mixet et fantastisk mixbånd, på kassettebånd intet mindre, som man kunne få i Søndermarken for et par timer siden. Hvor årets artister, både rapperne og fx George Clinton fra fredagens sætliste er at forefinde. Der var good vibes, der var guldøl, der var posters, der var boombox og altså de nyklassiske kassettebånd, som jeg lige har smækket på til denne update. Du kan læse mere om det på Vanguard-festival.com.

Skulle du ærgre dig gylden og blå over du ikke selv har fået et bånd, så hvisk det lige til mig på mail, så kan det være jeg kan gøre noget for dig.

Peace!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *