# 22 PTA Meeting: Østkyst Hustlers i Route 66 på Nørrebro

Så er vi sgu oppe i nutiden. I går var jeg til julefrokost med det gamle Rapspot crew. Men før det løb helt af hængslerne tog mig og unge Johnnylund forbi Route 66 på Nørrebro, for at besøge releasen på vinyludgaven af Østkyst Hustlers’ “Fuld af Løgn” album. Det var en ekstremt hyggelig affære, hvor de gamle drenge chillede de fremmødte og beredvilligt signerede folks covers. Jeg vil helt klart sige, at deres autografer ligger i elitegruppen af hvad man kan blive udsat for, men de er trods alt også repræsenteret i “Skrivere” om den første generation af danske graffitimalere, så kunne man forvente andet.

Pladen kan købes her, og bliver der solgt nok kommer “Verdens Længste Rap også på vinyl”. Følg også hustlerne på Face. Til de uindviede er det Bossy Bo ovenfor og Peyk og Jazzy herunder…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *