Groovy, groovy, jazzy funky!
Spørger du mig, og hvem skulle du ellers spørge, har Stik Op Jakob fra KoldFront/Sphaeren/Kongen & Knægten en af de fedeste stemmer i dansk rap. Stemmen er fuld af bas, når han stilsikkert og uden at fortrække en mine, leverer sit knastørre flow. Det er med så megen megen ydmyghed jeg kan mønstre og så megen stolthed man kan tillade sig, når jeg siger at jeg er virkelig glad for at have delt mikrofon med ham et par gange.
Nu har han imidlertid slået sig sammen med en anden ordsmed, nemlig beatpoeten Claus Høxbroe. Han har huseret på den københavnske spoken word scene i en årrække og med en sarkasme der minder om Dan Turrell og en raptus der er Højholt værdig, er det altid spændende at se hvad han finder på. Senest tror jeg, at jeg hørte ham sammen med revolverjournalisten Kurt Thyboe. Det var også fedt, men man var måske ude i, at Thyboe med hans egen ord ikke kunne gå toe to toe med Høxbroes hæsblæsende tempo.
Det vidste jeg ikke ville være et problem for Stik Op. Det er ikke for sjov, at han tidligere hed Kong Kret, for ligesom en betonstøtte er der intet der kan slå ham ud af kurs. Så det var med masser af forventningsglæde, jeg cyklede til premierekoncert på Nørrebro Jazzklub i Osramhuset, hvor vi for første gang kunne høre numre fra makkerparrets album “Lobby Arbejde”, og jeg blev bestemt ikke skuffet.
Med en sindssygt tight-spillende trio af jazz-musikere bag sig, leverede de spoken word – der ret beset vel bare er talte ord – så det baskede. Jeg synes det fungerede fremragende, især når de legende med formen, så Høxbroe leverede spoken word-vers og Stik Op stod for et rap-omkvæd og i det næste nummer skiftede så der var rap-vers og talt omkvæd. Vi kom med på hotel, vi fik en tur med Linje-C hele vejen til Herlev og vi hørte om gammelt nyt. Et af mine yndlingsøjeblikke var da de spillede “Ruiner” som jeg synes man bør og skal høre. Det kan købes på Itunes, og du kan selvfølgelig også bare købe hele albummet.
Mellem numrene blev der joket og improviseret, og det var hyggeligt at se d’herrer forsøge at overgå hinanden indenfor deres felter. Således havde jeg indtryk af Høxbroe ud af ingenting gik op i en spids og improviserede en hel historie frem, og da der skulle takkes for fremmødet foregik det selvfølgelig på freestyle, hvor Stik Op leverede den længste kaskade af “-ise”-rim jeg har hørt. Til slut lavede de sågar et helt nummer fra scratch, hvor Høxbroe blot bad bandet om at spille nogle mørke toner og lade trommerne løbe, hvorefter alt vokalarbejdet opstod på scenen til et nummer om tusmørke i København – jazzy!
Med afsæt i Pede B og Noizes show på Bremen og den også temmelig jazzede plade med danske samples, som jeg ved Per Vers ligger inde med, synes jeg godt man kan sige, at vi er midt i en jazz-hop tid, og det er sgu en dejlig tid at være i. Sæt din sixpence på sned, bryg en kop kaffe og hør nummeret “Jazzdage” nedenfor.