Kategoriarkiv: En Skør Skør Verden

Drenge er rappere og piger er sangerinder… eller hvad?

Det er ligeså sikkert som amen i kirken, at hvis en mandlig r’n’b sanger roder sig ud i noget snavs, så vil han blive identificeret som rapper. Tag bare da dengang RAPPEREN Bobby Brown rodede Whitney Houston i et misbrug, dengang RAPPEREN Chris Brown tævede Rihanna, eller dengang RAPPEREN Burhan G begyndte at date Sarah Zobel.

Så er der de tilfælde, hvor kunstneren kan svinge imellem rapper og sanger. Når han er indvolveret i en voldssag er det RAPPEREN LOC og når han sælger mobiltelefoner er det SANGEREN LOC.

Nu har min ven Michael Jøden så gjort opmærksom på at hvis piger har store bryster og røve, kan de tilsyneladende heller ikke være rappere. I al fald er det SANGERINDEN Nicki Minaj, der krediteres for at gøre grin med Kim Kardashian i Saturday Night Live.

Det er naturligvis meget sjovt det hele, men jeg synes også der er et underliggende budskab i historierne om at rappere er hårde og farlige og sangere er søde og sjove. Når det så oveni hatten ofte er mørke sangere, der identificeres som rappere, fordi de har rodet sig ud i noget snavs, virker det næsten som bevidst manipulation, for at forbinde både r’n’b-sangeren og rap-genren med kriminalitet. Læs videre Drenge er rappere og piger er sangerinder… eller hvad?

Skinhellige Hans Hauge hævder hiphop fører til hellig krig

Somme tider har man lyst til at råbe til folk, at de skal lukke ædespalten, hvis det de siger er tilpas dumt. I dette tilfælde er det dog næppe så chokerende, at en gammel grundtvigianer som Hans Hauge kan komme til at sige noget forfærdeligt sludder om moderne populærmusik uden noget som helst belæg. Til gengæld kan det overraske, at der er nogen der vil give ham spalteplads – selv Tante Berlingeren…

For i en lille kommentar med den bombastiske overskrift “fra hiphop til jihad”, melder han, som en slags retort til Simon Kvamms ønske om mere musik i folkeskolen, at det tydeligvis er den sikre vej til terror. Hvilken musik Kvamm ønsker mere af i folkeskolen vides ikke, men det ved lektor ved Aarhus Universitet Hans Hauge, for det er ikke “alt fra moderne kompositionsmusik, Duruflé, opera, tyske symfonier og til kirkemusik”. Det er derimod “pop, hiphop, rap og rock” og DET er ikke noget for Hauge.

Hans skelnen mellem hiphop og rap er ikke nærmere defineret, men han får det dog blandet sammen i sin eksemplificering omkring Anders Breivik hvorom det lyder “Den norske massemorder Anders Behring Breiviks baggrund var rapmusik, som han selv var udøver af, men det lykkedes ham ikke at blive berømt. Breivik hørte musik, mens han myrdede løs.”

Det er nok den mystiske sammenblanding af hiphopkulturen og rapmusik som begreber til dato. Breivik var ganske vist tagger i Oslo i sine teenageår, men han var ikke i graffitieliten som han selv hævder. Dermed kan vi alligevel ikke rigtig tilbagevise at han dyrkede hiphopkulturen. Til gengæld var han aldrig musikalsk udøvende, han var nemlig ikke rapper eller rapmusiker. Han har engang “rappet” en knallert, men det er norsk for at stjæle eller rapse, og om det er det Hauge har fået galt i halsen ved jeg ikke, men idiotisk er det.

At se på en given persons onde gerninger og lave en lige linje tilbage til hvilken musik de dyrker, vil jeg stilfærdigt mene er en temmelig anekdotisk og tynd årsagsforklaring. Hvor mange af dem dyrkede sport, sex eller grøntsager? Skulle det endelig have fugls føde på sig, bør der vel stadig være plads til at alle måder at udfolde sig kan tiltrække brodne kar. Vi har trods alt stadig ikke forbudt Hans Hauges kristendom til trods for ikke så få massemodere gjorde det i Jesu Kristi navn. Oftest må konsekvenserne vel stadig ligge hos den enkelte, der så må tage ansvaret på sine skuldre, og bruge det kreative potentiale positivt. Jeg synes egentlig Jesper “Jokeren” Dahl sagde det mest præcis: “jeg har hørt gangstarap hele mit liv, og jeg blev ikke gangster, jeg blev rapper”.

Flot slutter Hauge af med salutten “Måske er det ikke moskeerne, der er arnesteder for jihadister. Hvad nu hvis det var kommunale kurser i hiphop?” Her kunne man replicere “Måske er det ikke hiphop, der fører til splid og kulturspaltning. Hvad nu hvis det er Hans Hauge?”

Læs Hauges kommentar på Berlingeren, og køb abonnement på avisen hvis du gerne vil svare igen, for det kræver det åbenbart hos tante tandpine.

SLAM! Duh-duh-duh: Der er GAM3 Finals i weekenden

“basketball is my favorite sport, I like the way they dribble up and down the court”.

Ej det passer ikke, jeg følger kun med i rigtig sport som professionel wrestling og freestyle battle rap. Men i weekenden kan du opleve den tilbagevendende og altid spændende afslutning på streetbasket sæsonen når der er 3×3 GAM3 Finals. Jeg har selv været med til at dække finalerne og StreetGAM3-touren som blogger og det er en altid hyggelig kombination af street stemning og sport.

Det er på Gunnar Nu Hansens Plads i FælledParken den 24. og 25. august. Ud over gadebasket kan du opleve DJ Noize, Luke Rocc og DJ Phil på wheels of skill og minihesteblodsbrødrene Tue Track og Khal Allan aka PonyBlod på mikrofoner, produktioner og grammofoner (søndag kl 13:45). Du kan tilmelde dig eventet på Facebook og nedenfor kan du se AG fra KNA Connected aka Adonis with the Moneys forklare hvad der går ned på formfuldendt amerikansk… Læs videre SLAM! Duh-duh-duh: Der er GAM3 Finals i weekenden

En skør skør verden: musikprofetier går i opfyldelse på stribe

Så skal jeg da ellers love for klokken den er kvart i illuminati! Kan I huske da MC Clemens lavede nummeret “Strandvasker” og 15 år senere fandt en strandvasker? Pænt trippet tilfælde af musik, der pludselig bliver til virkelighed. Indenfor de sidste par dage har jeg observeret ikke mindre end tre tilfælde af musikalske profetier, der på skræmmende vis er gået i opfyldelse. Vi snakker små heste der kampbløder, sladrehanke der må tage benene på nakken og geografisk fummelgængeri i verdensklasse. Her er listen i al sin dommedagsalarmerende grumsomhed… Læs videre En skør skør verden: musikprofetier går i opfyldelse på stribe

Anmeldelse: PTA vs “Cheff Records Nu Som Chips”

Det er meget få kendte, der har æren af at pryde vores fødevarer. Somme tider sker det at der sniger sig en Messi på vores Pepsi, men i den faste fødes afdeling kan jeg faktisk kun huske at Sepp Piontek i firserne var at finde på en sandkage med kiwi (triple firser overload).

Nu er drengene fra Cheff Records endt på rørene til Kim’s chips, en nyhed der fik folk til, at skære det besynderlige ansigt, hvor man både løfter øjenbrynet og trækker på smilebåndet. Præcis hvad ideen er, er vel sandt at sige ligeså diffust som det er for de fleste, hvad Cheff Records er. Er det et pladeselskab, en gruppe, et brand, eller bare noget Kidd råber i starten af sange? Læs videre Anmeldelse: PTA vs “Cheff Records Nu Som Chips”

“Godt Stegt” – Bag kameraet på Per Vers’ nye strandbasker

Til trods for navnet er det faktisk sjældent man oplever Per Vers i det lumre hjørne. Derfor var nysgerrigheden stor, da jeg hørte at han i dag var i gang med at skyde video til sit kommende sommerhit “Godt Stegt”, hvori der indgår alt fra nøgne kaniner og dansende hummere til MC Einar og Joan Ørting – de fleste af tingene med reference til nummeret. Per Vers’ egen rolle i videoen er en vaskeægte, old school blotter og så bliver det vel ikke mere lummert.

Jeg drog frejdigt af sted til Amager Strandpark bevæbnet med kamera og telelinse, og blev mødt af et galehus af et videoshoot. Mens der blev råbt ting som: “Få de nøgne dyr på plads” og “I må ikke kigge i kameraet, når I råber OH YEAH!” kunne jeg, i bedste paparazzo-stil, ligge i klitterne og affotografere skandalerne. Det hele skulle efter sigende blive til en fejende flot og innovativ video, instrueret af Asger Lindgård, der har premiere den 12. juni. Indtil da må I nøjes med dette lille galleri… Læs videre “Godt Stegt” – Bag kameraet på Per Vers’ nye strandbasker