Nardwuar vs Iceage i et ikke helt “very good” interview

Nardwuar har en ganske særlig plads i mit hjerte forbeholdt kugleskøre canadiere med idiot savant-agtig viden om pop-kultur. For nylig så jeg fx dette fantastiske arkiv-interview med Tommy Chong fra Cheech & Chong (der blandt andet afslører James Brown havde et seksuelt forhold til fyren, der gav ham kappe på) og kluklo mig igennem hele seancen. Det gjorde desværre jeg overså at Nardwuar samme dag havde uploadet sit første interview med dansk islæt.

Det drejer som om efterskole-punkrockerne Iceage, som jeg var så heldig at se ved sidste års Roskilde Festival, og derfor ved fyrer op for en vild og desperat fest, godt fyldt med teenageangst og manglede deodorant. Det var heldigt, jeg vidste det, for intrerviewet bliver alt andet end vildt. De unge unge postpunkere svarer betuttet “very good” til alle spørgsmål, hvilket ender med at blive Nardwuars 100% mest pinagtige interview of all time, inklusiv dem med Moldy peaches og Henry Rollins. Husk at se med helt til slutningen, hvor Iceage beslutter sig for “bare at fucke af”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *