Det er sjovt med den der kategori. Voksenrap? Rap har været voksen siden The Message. Som jeg nævnte for nylig blev Chuck D konfronteret med sin alder og replicerede: “They wanna say I talk like I’m old! Motherfucker I been old! I was 27 when my first record dropped!” Men for tiden er det ganske rigtigt på mode at blive voksen i hiphop herhjemme. Og i anledningen af Jokerens nye album “Dansker” var jeg i morges inviteret en hyggelig tur i Radio 24/7. Han har nemlig valgt at lancere pladen som en voksenplade, eller det er i hvert fald præmissen for interviewet. Som man kan høre da han selv er derinde, er det måske ikke hans eget mærkat. Jeg synes også at huske at han talte om voksenplade og dansk raps dinosaur, da han og Lars Bukdahl gæstede KUA for snart ti år siden.

Jeg dropper lidt kundskab om rappens genretræk og Jokerens mange genopfindelser, og så får jeg lov til at pointere jeg også er Simpsons og wrestling-ekspert. Hør det herunder:

PTA om voksenrap og Jokeren i Radio 24/7

Jokeren i Radio 24/7

Bøh!

Qbert er dygtigere, DJ Premier er funkiere, men når det kommer til mixtapes tror jeg ikke, at der er nogen jeg holder så meget af som britisk-indiske DJ Yoda. Hans How To Cut & Paste-serie er fænomenal underholdning, hvor han splejser citater fra filmklip, reklamer og hiphopklassikere sammen med musik der svinger fra det argeste kitsch til det pureste boombap guld. Og så scratcher han som en drøm. Særligt How To Cut And Paste The 80’s Edition er en sand fornøjelse.

I anledningen af Halloween havde Diplo inviteret Yoda ind på BBC, hvor han leverede et timelangt uhyggeligt mix. Da han allerede efter et minut scratcher hen over Undertakers tema, men det bliver annonceret at vandrende døde mand er på vej til ringen med Paul Bearer var jeg naturligvis solgt, og da alt fra Scooby Doo og Casper The Friendly Ghost mixes sammen med Grave Diggaz, Ice T, Dr Octagon og Kool Keith var der ikke et øje tørt. Du kan høre mixet på BBC et par uger frem eller streame det nedenfor. Læs resten af dette indlæg »

I sin glansrolle som Jack Killing i Døde Poeters Klub beder Robin Williams sine elever om at nuancere sproget, og ikke bare nøjes med komparative og superlative former, når de vil udtrykke sig: “So avoid using the word ‘very’ because it’s lazy. A man is not very tired, he is exhausted. Don’t use very sad, use morose.”

Det samme gør sig gældende på dansk, og nu kan du nu få en hel vifte af nuancer i dit sprog. Tekstforfatteren Thomas Nørgaard har nemlig taget konceptet fra Dantone-viften, som man bruger når der skal vælges farvetoner til dagligstuen og overført det til danske sprogtoner. Hvad skal man så bruge det til, spørger du sikkert, og det har Jack Killing faktisk også svaret på: “Language was invented for one reason, boys – to woo women – and, in that endeavour, laziness will not do. It also won’t do in your essays.” Så hvis du, ærede læser m/k, også vil imponere d’damer, kan det virkelig anbefales at fremskaffe en vifte. Således ser den ud i aktion:

Skalaen går fra 1 til 7 i alle opslag. Fx går sprogtone 0004_ung anderkendelse således “1: swag, 2: svedigt, 3: nice, 4: fedt, 5: okay, 6: kikset, 7: nederen”. Nogle opslag er selvfølgelig selvindlysende for øvede sprogbrugere, men alligevel bliver man overrasket. Ville du have gættet at “frådse” lå lige mellem at “æde” og “overspise” på kostindtag-skalaen?

Skalaerne går fra mørke til lyse nuancer og på den måde kan den hjælpe, hvis du sidder fast i en tekst, hvor du mangler et ord lige mellem “avantgarde” og “populær” til at beskrive en kulturel status (viften foreslår “eksperiment”). Der er også opslag der leverer træk på smilebåndet som at “hipster” ligger både i bunden og i toppen af skalaen for ydre præsentation (det samme går sig gældende for pendulordene “bjørnetjeneste” og “forfordele”) og at “hva’ så, dér?” er den absolutte modpol til “vær hilset”.

Ligesom med den nyligt anbefalede Gade/Dansk-ordbog synes jeg, at “Danske Toner” placerer sig et spændende felt mellem brugbart sprogværktøj og underholdende tidsfordriv. Det er samtidig en anden måde at præsentere et opslagsværk, som måske indbyder mere til skattejagt end en konventionel rød ordbog. Jeg er i hvert fald betaget af ideen, og jeg tror den har potentiale til både at bevare tonerne i det danske sprog og måske endda brede dem ud. For der er jo ingen der siger, at opslagene er udtømmende, og at du derhjemme ikke kan komme på helt nye nuancer i skalaen.

Den kan købes på DANSKETONER.dk for 250 kr. Er du helt vild med den, så kan du fortælle resten af verden om det på Facebook.



“It is my destiny to triumph magnificently on that show”
fortæller Rosie Perez om quizshowet Jeopardy til Woody Harrelson i White Men Can’t Jump. Jeg tror den film fik en del drenge til at købe basketballstøvler og træne hook shots. Jeg købte troligt World Almanac år efter år og trænede i paratviden. Og i sommers, da de relancerede Jeopardy på TV3 begyndte jeg at chikanere værten Adam Duvå Hall med tweets som Rosie Perez-quotet og af lignende karakter. Jeg blev ringet op, jeg kom til casting, jeg kom med i quizzen, og fandme om det så ikke viste sig, at min destiny ville være absolut intet at vide om Formel 1… Læs resten af dette indlæg »

Har I også svært ved at følge med i slang-innovationerne på gaden, og lyder moderne rap som en blanding af volapyk og sattelit-tv? Så er det nu I skal fatte mod, for nu er der mulighed for at blive taget i hånden og få en indføring i gadens tale.

Konglomeratet Ordet På Gaden har just udgivet “Gade/dansk ordbog – en håndbog i ghettodansk”, hvor de med ikke mindre 450 opslagsord giver et lille, men udførligt, kursus i at forstå hvad det egentlig er der bliver sagt, når folk med grimmere tunger end jeg selv, taler “perkersprog”. Den term vælger de behændigt at undgå, og det tjener redaktørerne Ali Sufi og Børnehviskeren Tobias Cadin Borup til stor ære. Til gengæld er der ikke mange andre varme termer, som ikke bliver endevendt og gransket for betydning og eksemplificeret i den omfattende ordbog, hvor vi ifølge dem selv kommer igennem arabisk, tyrkisk, urdu, kurdisk, persisk, somalisk, albansk, fransk, engelsk, spansk, italiensk og dansk sprogkultur. Læs resten af dette indlæg »

Liam griner. Fotocredit Per Lange.

Der var gang i den lille hiphop-biks i går. Først var jeg en tur i Den Grå Hal for at interviewe Geeza G, Balthasar, Mund De Carlo og Jøden om deres upcoming clashes til Clash of the Titans. Unge Jøden havde endda et hold med fra Ekstra Bladet, så man tilsyneladende kunne streame mens vi reminiscede over alle de stærke chilier vi har spist. Good times.

Derefter var det afsted til Portalen i Hundige (som alle konsekvent refererer til som Greve, så det gør jeg også bare) til en dejlig L.O.C.-koncert. Jeg har brugt hele ugen på at høre hans bagkatalog, og jeg er ret stor fan af det nye album. Jeg blev bestemt ikke skuffet, men det var som om koncerten ikke løftede sig før til aller sidst, og så kan man jo diskutere om det er for sent eller ej. Den får i al fald 4 stjerner i min Gaffa-anmeldelse.

Jeg havde den dygtige fotograf Per Lange med, og han skød både fantastiske livebilleder ligesom det ovenstående, og var også med til en kort voxpop, hvor vi interviewede en mikrobiolog, en efterskoleelev, en kommende sygeplejerske og en fængselsbetjent. Det er åbentbart LO’s segment these days. Den store oplevelse for mig var i øvrigt nummeret “Folk som dem her”, som jeg ikke havde bemærket synderligt på pladen, men fungerer ret fantastisk live. Tjek nummeret nedenfor… Læs resten af dette indlæg »

Nicolas Dalby, underbloggende og J-Spliff bobler over af hiphop-begejstring til Vanguard Festival

Et af de mest episke mennesker jeg kender er J-Spliff. Det er utroligt han ikke er brasilianer, for de larger than life-følelser han formår at krænge ud er ingen ringere end Vitor Belfort værdig. Han er en femtedel af supergruppen Majors, han er veteran som engelsksproget rapper og han er en certified partystarter, når han får sin BangDing på i selskab med Temu og Wafande. Nåja, og så har han af et par omgange ageret min personlige træner og forsøgt at piske min sørgelige røv i form.

Det gik ikke så godt, til gengæld kunne jeg følge tilblivelsen af hans album “Større end alting”, det første fra ham på dansk, hvor han hiver alle fra LOC til Shaka Loveless og Danni Toma ind over. Det er flot musik, det har noget på hjerte og selvom det, som altid med den eklektiske herre, bevæger sig i mange retninger, nød jeg det fra start til slut. Du kan købe albummet på iTunes og læse mere om det på facebook.

Men du kan også høre det live fredag aften på Vegas Ideal Bar, hvor Spliffy holder releasekoncert med band, gæster og alt muligt lækkert. Køb billetter her, og mød op og støt noget god dansk hiphop! Varm eventuelt op ved at lytte til nummeret “Over broen” feat. Wafande (som min mor tror hedder Van Damme) nedenfor… Læs resten af dette indlæg »

Telefonen er rødglødende på den gamle hiphop, the simpsons og wrestling-redaktion. Eller i al fald blev jeg ringet op af Metroxpress, der ville vide noget om rige rappere, mens jeg havde travlt med at passe en 8. klasse på tur. Jeg forsøgte at sparke lidt videnskab om de rige svin, for penge er et ekstremt interessant emne i hiphopkulturen.

Som udgangspunkt er der jo i hiphop i modsætning til punk intet galt i at tjene penge. Det har været en vej ud af ghettoen lige siden Cindy Campbell – i håb om at få noget pænere skoletøj – solgte billetter til en fest hvor hendes lillebror der senere skulle blive Kool Herc spillede i et aula på hjørnet af Sedwick & Cedar i The Bronx. KRS-One refererer endda til street entrepreneurialism som et ekstra element i kulturen. Vil man vide mere om det hele kan jeg anbefale at læse Dan Chanas’ The Big Pay Back, men vil man derimod gerne have en lille griner, så læs artiklen om de 5 rappere, som jeg spår kan lave nogle penge indenfor de næste år. Heri droppes guldkorn som…
“Action Bronson er en rødhåret amerikansk-albansk kok fra Queens, New York. Han rapper skide godt, er herre sjov og han har hele det her madunivers. Det virker ikke urealistisk, at folk om fem år køber Action Bronson-stegepander.”

Nå, men det er spændende nok i sig selv, men det mest spændende ved artiklen er krediteringen af jeres dreng, som nu er steget i graderne fra hiphop-kender og -ekspert til slet og ret ‘rapguru’. Så er der jo ikke et øje tørt. Som min kollega Peter Møhr konstaterer, er en guru: “…lærer og åndelig vejleder, ofte opfattet som en inkarnation af en guddom og med ubetinget autoritet over sine elever”. Yotak!

Læs Metroxpress-artiklen online her, og læs Forbes-listen over de rige svin rappere her.

Da Per Vers pensionerede sig selv fra battle-rap var han på toppen af sit game i en fyldt Amager Bio som dobbelt MC’s Fight Night-vinder, der skulle på nye eventyr. Da jeg gjorde det var det i Odense på absolut bundniveau.

Jeg har haft utrolig mange fede oplevelser med battle-rap. Som en person uden overdreven selvtillid eller naturlig kamplyst, har det været en legeplads, hvor jeg har kunne indtage rollen som kombattant og bruge det talent for at sætte rimord sammen hurtigt, som jeg har kæmpet for at oparbejde. Efter en lang, sjov freestylekarriere, prøvede jeg også kræfter med den skrevne version af battles. Sidste år mod Low i Århus og i vinters mod Janus Forssling i København. Det var gode, sjove oplevelser, chokes til trods.

I kan høre om det i podcasten Bag Fjendens Linier, hvor jeg i nærmest to timer fik lov at oprulle min karriere.

Jeg havde signet op til at battle Jake OZ i Odense for adskillige måneder siden, og jeg kunne mærke jeg blev stresset af at skrive til det, hver eneste gang jeg satte mig ned. At jeg samtidig følte mig stresset og presset i mit arbejdsliv, hjalp bestemt ikke på det. Så hvad der tidligere var fede oplevelser blev pludselig til en dårlig. Jeg havde egentlig tænkt mig at melde fra, og i øvrigt droppe den battle jeg havde linet op til Clash of Titans senere på året, da jeg vidste jeg ikke kunne indlære det jeg havde skrevet, men både arrangører og Jake ville helst have jeg viste flaget under alle omstændigheder. Så det gjorde jeg, og jeg fik endda lov at holde en fin lille tale til sidst, hvor jeg takker af. Det kan i se nedenfor.

Jeg bliver ved at rappe og bedømme battle-rap, men det er sidste gang jeg selv stiller mig i ringen. Jeg ved ikke om der er så meget mere at sige til det udover tak for kampene, klapsalverne og buh-råbene… vi ses til hiphop! Læs resten af dette indlæg »

Der har været halvtravlt på den proverbiale hiphop, the simpsons og wrestling-redaktion. Det vil sige, wrestling og the simpsons er der ikke så mange der spørger om, men til gengæld er jeg tilsyneladende ham man kontakter, hvis man vil høre et eller andet om hiphop. Og hurra for det.

I sidste uge ville Metroxpress gerne høre om dengang en fyr “ikke gad” rejse sig op da Busta Rhymes forlangte det i KB Hallen, så de ringede til jeres dreng, der fik en fin faktaboks i artiklen her. Søreme om jeg ikke var med en ekstra gang, da jeg havde anmeldt Lauryn Hill for Gaffa, og her citerede de både min fine anmeldelse og mine fjollede tweets. Free fun.

I går var jeg så i Politiken i et lidt mere seriøst ærinde. Min ven Niels har nemlig valgt den temmelig voksne beslutning at pensionere sit hiphop-alias Niarn, eller som han selv siger ’slå Niarn ihjel’. Derfor blev jeg ringet op midt i en løbetur og kunne stakåndet sige nogle pæne ting om Nollers karriere. Det synes jeg faktisk var fedt, for jeg har kendt ham i snart 15 år, og er både anmelder af hans musik og anmelder af… andre ting han har bedrevet. Han har bestemt ikke altid været Guds bedste barn, men han er en vigtig stemme i vores kultur, og jeg synes han fortjener, at hans bidrag får et godt eftermæle, specielt i lyset af den voksne udmelding.

Så tak til Metroxpress og Politiken for spalteplads til en ung hiphop-ekspert, men hey, ring også lige når der sker noget med wrestling og The Simpsons.

« Ældre indlæg