Action Bronson laver underlødig video og er på vej til Danmark

Her på bloggen er vi ikke meget for at trutte i vores eget horn, men *trut trut*. Det er ordentlig længe siden jeg opdagede Action Bronson, den overvægtige albanske kok fra Queens med wrestling-fetish og et fedt rødt skæg. Han indfanger perfekt den blanding af lige på MC’ing og kryptiske referencer jeg elsker, og han er blandt de få rappere nu til dags, hvor jeg tjekker alle udgivelser rub og stub. Nu er han så på vej til Danmark, hvilket jeg fik lokket tidligt ud af ham, hvor han spiller på Loppen den 24. marts og selvom der er lige lovlig meget opvarmning efter min smag, skal jeg nok stå på forreste række og rappe med når the # 1 rap singer rammer Christiania.

Som opvarmning kan du nyde dette nye featurenummer, hvor han rapper sammen med (Cor)Mega, Roc Marciano og Saigon i New Yorker supergruppen “M.A.R.S.” Deres første nummer er produceret af New Yorker superproduceren Large Professor og byder således på New Yorker superrap.

Desuden har han lavet en ekstremt underlødig video til nummeret “Hookers at the point”, der portrætterer præcis hvad titlen indikerer. Tjek den her…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *