J-Spliff kicker knowledge om kampsport og kamprap op til udgivelsen af “Vitor”

Her er et indlæg der stort set ikke handler om Roskilde Festival. Selvtak. Det forholder sig nemlig sådan at Svenborgs store søn, den Smoke Squad-inhalerende, BangDing-ende, femtedel af Majors-repræsenterende, Cliff Uwey galskab-leverende; J-Spliff har ep’en “Vitor” på trapperne. Der er releasefest for den på onsdag. Med gæster som legendariske AZ og Royce Da 5’9″ burde det være et tilløbsstykke i sig selv, men grunden til jeg har kontaktet Spliffy til et kort interview er faktisk titlen.

“Vitor” er nemlig navngivet efter ingen ringere end Vitor Belfort, den brasilianske kampsportsudøver der som en af de første blandede verdensklasse jiu jitsu med boksning på et højt niveau. Efter en længere pause vendte han for nylig tilbage til UFC, hvor han har været light heavyweight champion for snart ti år siden. Det er en kæmpe oplevelse at se “the phenom” som han blev døbt da han var en ung knægt folde sig ud som veteran. Se bare dette klip, hvor han først spinning heel kicker Luke Rockhold og derefter giver ham knyttere til dommeren må afbryde kampen. Smuk sejr til en smuk mand.

Eftersom J-Spliff og jeg deler en stor passion for rap og kampsport, tænkte jeg det kunne være interessant at dykke lidt dybere ned i fascinationen. Så her er en hurtig q&a med Spliffatron…

Hvad tiltrækker dig ved kampsport, og hvilken indflydelse har det på ”Vitor”?

– Først og fremmest er jeg en mand, og det fact alene bestemmer at jeg syntes kampsport, Kød og Damer er awesome! Jeg har fulgt med i Vitor Belforts karriere siden jeg lille og jeg synes han er en vild og inspirerende person.. han kan til tider være ustyrlig og han nægter at give op uanset hvad. Og selvfølgelig er jeg fan af folk der er lissom mig selv!

Du er en af de mest frygtløse og åbenarmede rappere herhjemme i forhold til at lave samarbejder med udenlandske stjernerappere. Når du går i studiet med dem, betragter du det så som et samarbejde, eller går der også lidt kampsport i at være bedst?

– Det er selvfølgelig fordi jeg respekterer deres arbejde og talent. Men selvom det da også handler om at vibe og ha en griner er der er da altid et level, man gerne vil bevæge sig på og som rapper er det jo som bekendt det højeste level! Lidt lissom alt andet jeg laver… ingen grund til at spilde min eller andres tid.

Især de brasilianske MMA-kæmpere er kendt for at være mænd af stor ære, der holder episke taler om hæder og moral, uanset om de vinder eller taber, kan du overføre noget af det til rap?

– Det er pretty much sådan jeg er som person selv, og som rapper mener jeg at integritet og en god moral er mega vigtigt.. hæder og ære er vel noget der kommer ved sejre men man taber jo engang imellem og for mig er det dét der viser mest karakter hos et menneske.. evnen til at kunne rejse sig og forbedre sig.

Hvad er din yndlinsreference til MMA i hiphop, såfremt ifald du har en, det må godt være dig selv der har sagt det…

– Sean Price på et HeltahSkeltah track.. “slap a hoe and then grap a hoe like Royce Gracie”

Er der nogen rappere, som du forestiller dig ville kunne klare sig godt i en octagon?

– Rappere i octagon.. nej! rappere har for travlt med alt andet bullshit end at være i stand til at klare sig der!

Tror du Weidman har en chance mod Anderson på lørdag?

– Ja! hvis Weidman er bedre end nogensinde EVER og tager Big Country’s chin med sig i octagon! Men såvel som han har en chance, mener jeg også at den er ret lille (selvom alt kan wrestles tiden ud).. Anderson Silva er bare på det level alle rappere burde stræbe efter at være på.. det øverste!

Tak til Spliff for ordene. Der er releasefest for “Vitor” på Oakroom den 10. juli. De første 100 gæster for et gratis eksemplar af ep’en! Hør et preview nedenfor.

Og tjek hele “Barbershop Talk” nummeret featuring AZ her:

En tanke om “J-Spliff kicker knowledge om kampsport og kamprap op til udgivelsen af “Vitor””

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *