Muppetshow: Pede B i ny video med “Kanye West”

Pede B, “Kanye West”, “Biz Markie” og Master Ace…

Der kom helt utrolig mange fede ting på nettet i går. Jeg ved ikke om alle har holdt sommerferie og gemt deres bedste skyts til den sidste supersøndag, men jeg var nærmest så overvældet, at jeg sad og stenede YouTube hele dagen. En af de skæggeste nyheder er det nye Pede B nummer “Mr West (See Kanye)”, hvor Pede i stil med Nas’ “UBR – Unauthorised Biography of Rakim” genfortæller Kanye’s liv og levned på rim og med ikke så lidt glimt i øjet… “Ingen tvivl om du har en interessant plads, når selv landets præsident kalder dig for Jack Ass”.

Nummeret er produceret af DJ Noize, og kan downloades her. Hvem af de to spasmagere der har fundet vokalsamplet ved jeg ikke, men ideen holder 100%.

Det sjoveste er dog næsten videoen, hvor en Kanye-muppet må agere Mr West. Det fik mig straks til at tænke på gode gamle Masta (eller Master, som han hed dengang) Ace’s “Me & The Biz”. Her har Ace ikke bare en Biz-dukke med i videoen, han rapper også versene det var meningen The Diabolical skulle have lagt, fordi Biz åbenbart var umulig at drive i studiet. Måske kan du genkende samplet fra Dyme A Duzin’s “New Brooklyn”?

Se begge videoer nedenfor, og fortæl gerne hvilket tagteam du holder med, Pede & Kanye eller Ace & Biz?

Pede B – Mr West (See Kanye)



Master Ace – Me And The Biz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *