Kategoriarkiv: Blogrelateret

Bastard!!! :-( Det komiske geni Rik Mayall er død

Der er ikke noget bedre end at se gamle episoder af The Young Ones, hvor den unge provo Rick (eller Wick som han pga talefejl selv udtaler det) giver den som Margret Thatcher-hadende venstreorienteret provo. Eller Bottom, hvor den subsistensløse idiot Richard Richard sammen med vennen Edward Hitler prøver at komme igennem hverdag i Londonforstaden Hammersmith der er Venter på Godot værdig.

Nu bliver det ved gensynet, for der kommer ikke mere fra det komiske geni Rik Mayall. Han døde i dag ifølge BBC og dermed slutter en æra af syret og knivskarp humor fra en over-toppen, irriterende, provokerende og ikke mindst røv-fucking-dygtig komiker. Nyd nu nogle highlights nedenfor. Læs videre Bastard!!! :-( Det komiske geni Rik Mayall er død

“Nordvest” – når brødre går i bandekrig

Noervest. Mordvest. Nordlædervest. Kært barn har mange navne og det tyder på, at Michael Noers nye drama ”Nordvest”, placeret i den gamle københavnske arbejderbydel, kommer til stå model til lidt af hvert, når de overskriftkloge folder sig ud. Men før det hele fortaber sig i ordspil, synes jeg det er værd, at fortælle at ”Nordvest” er en vedkommende film, der flår lidt i publikums følelser og giver et bud på at forklare, hvad de fleste i det her lille land nok er mest skræmt over og uforstående overfor, nemlig bandekrigen.
Læs videre “Nordvest” – når brødre går i bandekrig

Read a book: Prodigy fra Mobb Deep “My Infamous Life”

Den bog jeg anbefaler nu, har jeg ikke engang læst. Til gengæld har jeg hørt Prodigy fra Mobb Deep læse op i 12 stive timer om sit berygtede liv, og jeg skal ellers lige love for at der er smæk for skillingen. Han lægger ikke fingre i mellem omkring noget som helst. Hverken da han som barn fortæller om kronisk at pisse i sengen og have elektronisk ble på, eller da ham og hans far skød alle fuglene i parken, for at være sikker på han ikke bliver en punk. Det hele bliver fortalt med overraskende meget selvrefleksion og man kan mærke at han på en gang vil distancere sig fra sin sindssyge opvækst og fortid men også har storyteller’ens behov for at udlevere sig selv. Vi hører om hans vilde beefs med 2pac, Jay-Z, CNN og Nas, men vi hører også om hans kone og barn, og hidtil ret ukendte begivenheder. Vidste du fx, at han var med på Boyz N The Hood soundtracket.

Du kan høre en snas her, fra en episode hvor Prodigy’s venner tæver NORE og ellers kan du købe bogen – eller hellere lydbogen – på Amazon!

[audio:NORE.mp3]

Mens jeg hørte historien, tweetede jeg til spredt begejstring og nogen surhed forskellige highlights til mine followers (følg mig) Her er nogle af dem: Læs videre Read a book: Prodigy fra Mobb Deep “My Infamous Life”

Plug din blog!

blogplug

Jeg har tweaket bloggen lidt, opdateret wordpress, fået flickr-widget og droppet gif-reklamen (pladsen er stadig til salg – billigt), men selvom ptas.dk er det nye Facebook, kan du jo ikke hænge her hele tiden. Her er defor en liste med venner, bekendte og idoler fra blogosfæren, der ikke bare piller næse og opdaterer deres status på Facebook, men rent faktisk får blogget fra tid til anden.
Læs videre Plug din blog!

Ny blog, nu på dansk

Jeg har valgt at starte en ny blog, da jeg gerne samle mine aktiviteter på nettet, og lege lidt med korte og lange former. Dette falder også sammen med, at jeg har afsluttet flere gamle projekter, som fx. Actionspeax og hiphop.dk, som har kostet en del tid, og skal påbegynde nye såsom Dubcnn, så forhåbentlig er det et velvalgt tidspunkt både at reflektere og skue fremad.

Samtidig giver det plads til, at jeg kan fortælle lidt om hiphopkulturen med vrangen udad, så jeg vil gerne fra starten lægge vægt på, at dette er mine oplevelser, som jeg har set, hørt, følt og levet dem. Dermed kan der naturligvis opstå debat, og derfor vil alle blogindlæg være åbne for kommentarer.

Da jeg primært skriver om dansk hiphop, var det naturligt, at lave bloggen på dansk. Skulle der være interesse for den gamle blog på engelsk har jeg netop betalt for endnu et år, så den vil stadig findes på hiphopsimpsonsandwrestling.com.