DUBCNN Magazine #3 Releaseparty nu med surprise!

releaseflyerweb

Nej det blev ikke sommer og sol, men det er stadig torsdag den 11. juni på Kontoret, hvor DUBCNN Magazine slår dørene op for endnu et brag af en release. Bladet er på gaden, så hvad kunne være bedre i disse krisekrassende tider end en gratis fest med gratis hiphop, et gratis magasin og endda en gratis Guld Tuborg til at skylle efter med. Jeg kan desuden afsløre at der er en melodisk og mindeværdig surprise optræden fra en tudende høvding linet op. Så kig forbi…

DJ Toobs, kendt som magasinets unge spilredaktør, står som altid bag pladespillerne og er Lark på sin Go-Kart med det nyeste, sygeste hiphop. Han får selskab af dj-duoen Girls With Grillz, der som man kan læse i det nye blad ved, hvordan man skruer bissen på, svinger med guldkæderne og får dansefolket til at bevæge røv-delen.

Desuden er der et veritabelt rap-showdown mellem planteædere og kødædere, når veganeren Rasmus Modsat fra Guldgruppen fremfører sit nummer ‘V for veganisme!’ og kødspiseren Trepac fra M-Cnatet svarer igen med ‘Er fødekæden hoppet af?’ M-Cnatet følger op med en showcase, hvor de viser, hvorfor de er blevet Karrierekanoniserede. Guldgruppen spiller numre fra deres nye EP ‘Se Filmen’, som det uafhængige pladeselskab Echo Out netop har udgivet på funklende vinyl. Cop that.

Der er mere gas på scenen og på dansegulvet, mere kulør og meget mere fest i vente, så trop op fra start. Vi glæder os til at se dig, du giver jo så meget af dig selv for tiden.

Sted: Kontoret, Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Dato: Torsdag d. 11. juni
Tid: 21.00-24.00
Live: DJ Toobs, Girls With Grillz, Rasmus Modsat, Trepac, M-Cnatet, Guldgruppen m.fl.
Facebook:
www.facebook.com/home.php#/event.php?eid=96521326371

Billede: Kenneth Nguyen Illustration: Søren ‘kaos’ Karstensen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *