Spol Op! og Sorte Får Medier har bragt video-cypheret til Danmark med bravour

Cypheret er næsten en hellig ting i hiphop. Stedet hvor rapper stiller sig i rundkreds og sender mikrofonen den ene vej og blålynet den anden. Det er blevet dokumenteret mange gange og hidtil vil jeg sige Majors med City Hall Cipher er sluppet bedst fra at indfange herhjemme, mens det mest legendariske fra USA nok er Yo! MTV Raps’ afskeds-cypher med KRS-One, Rakim, Method Man etc.

For nogle år siden begyndte BET til deres hiphop awards at bringe “cyphers”, hvor de showcaser diverse rappere i overraskende konstellationer. Sidste år ramte trenden Norge, og uanset om Spol Op og Sorte Får har kigget over andedammen eller til broderfolket er en ting sikker. De har skabt 3 superfede cyphers hvor veteraner som Per Vers og Pede B, blandes med crews som Max På, Kaliber og nye stjerner som Young og Nixen.

Jeg synes resultatet er ekstremt vellykket, omend elementer fra deres pendenter i udlandet som en DJ til at scratche musikken igang og en rapper værtsrollen til at introducere de forskellige mc’s måske kunne indtænkes. Det virker som om ideen er, at der skal komme et nyt kuld cyphers hvert kvartal, så vi har noget at glæde os til resten af året. Biggup til Spol Op og Sorte Får Medier for initiativet. Nyd dem nedenfor.
SPOL OP! for Sorte Får CYPHER | #1

SPOL OP! for Sorte Får CYPHER | #2

SPOL OP! for Sorte Får CYPHER | #3

2 tanker om “Spol Op! og Sorte Får Medier har bragt video-cypheret til Danmark med bravour”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *