WikiPTA: Joe True i et “Nørrebro State of Mind”?

Så er der endelig tikket noget ind til WikiPTA-brevkassen, hvor man kan spørge om alt hiphop-relateret, og for så vidt også alt muligt andet, hvis man har lyst. Here we go:

“Hello Pta. Nå så er der et spørgsmål. Jeg har spurgte danskrap dk de aner ikke hvad jeg snakker om haha.

grunden til jeg skriver er at jeg engang så en video på danskrapdk (mange år siden), lige da bjanø88 kom til video sektionen.
Lige efter de havde lavet den opdatering af hjemmesiden hvor alt hygge gik tabt. Nå det er noget andet. Men dengang var der et indslag
hvor bjanø88 (sjovtnavn hihi) var inde og besøge Joe True hvor han stod og rappede i sin boks over Nas – N.Y. State Of Mind beatet fra Illmatic Lpen/cden
Ved du hvor man kan finde mixtapet hvor det nummer er på? Er der lavet et mixtape hvor det er på. Kan man skaffe det?
Og nu når vi er igang med at lege spørgejørgen, er der andre danske rappere der har lavet noget over det beat?
– næsten ynglingsbeatet.
håber du kan hjælpe, ellers var det da et forsøg værd

Med Venlig hilsen Jonas”

Det kan jeg heldigvis godt svare på, da Joe True, som det vil være folk af nærværende blog bekendt, er en af mine yndlingsrappere. Til udenforstående kan jeg lige fortælle, at Bjarnø88 er sådan en karakter i hiphop miljøet der er vældig glad for rap og ret filterløs i sin tilgang til at lovprise det – og alt andet. Indslaget der nævnes er dette knap 5 år gamle…

Heri indspiller Joe True sit vers til opsamlingen “Danish Operation” som Per Vers var bagmand på. Det var en hærskare af danske rappperes (og et par danske dj’s) hyldest til DJ Premier produktioner, hvilket Nas’ “NY State of Mind” jo også er. Det var ingen ringere end Mr Skidego, Joe True der rappede over den herpå. “Danish Operation” udkom i 2010, så det viste sig at være en omstændig operation at stykke sammen, og det er ret fantastisk at lytte til. Og da der spørges til hvordan det lyder, kan jeg sige, at den pt. kan downloades på per.tv/102030 som del af PV’s gavmilde adventskalender. Jeg har dog også lagt selve nummeret nedenfor, så folk kan få syn for sagen.

Joe True – Nørrebro State of Mind

[audio:JoeTrue.mp3]
Tusind tak for spørgsmålet til Jonas. Skulle du selv brænde inde med noget så skriv endelig til wikiPTA@ptas.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *