Valby Jørgen slipper “Lejligheden til venstre” fri

Jacob Valbjørn er en ret speciel karakter i dansk hiphop. Hans attitude er på en gang hudløs ærlig og gennemsyret af ironi. Hans flow er skørt og knastørt. Og hans meninger er aparte og kontroversielle. I flere år efterhånden har han brygget på et projekt der hedder “Lejligheden til venstre”, og det er nu udkommet ganske gratis på nettet. Spørger du mig er det ekstremt lytteværdigt, men du behøver ikke tage mit ord for det, Valbjørn har nemlig selv anmeldt det på Rapspot… læs selvanmeldelsen her.

Nå, en ting er albummet, noget andet er Valbjørns blog, der er næsten ligeså imponerende som albummet. Fx kvitterer han for en Gaffaanmeldelse med disse ord:

“Hun smider 3 stjerner min retning, som jo var det samme Kool G Rap fik i sin tid i samme gratisavis for “Giancana story”. Den fantastiske konklusion må altså være at efter at have rappet i evigheder er jeg nu ligeså god som G Rap, og det er jeg da ganske fornøjet over.”

Følg selv med på lejlighedentilvenstre.blogspot.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *