Den danske producer og (battle-)rapper Dr. Phill er en løjerlig type, som man aldrig helt ved hvor man har. Han har stået for nogle af de ypperligste gun-bars, der nogensinde er skrevet på dansk. Men når han snakker om kugler der flyver omkring dig, er det med reference til McDonald’s legerum. Med samme legesyge og alligevel seriøse tilgang har Dr. Phill sat sig for at remixe gangstarap legenden fra Southside, Jamaica Queens, ingen ringere end the cake man, the strawberry shakeman, Mr. 50 Cent hamselv.

Det er der kommet en fantastisk udgivelse under titlen “Get beats or die trying” ud af, akkompagneret af ikke mindst ligeså fantastisk grafik. Jeg er især vild med If I can’t og Straight to the bank, men ligesom med de utallige Black Album remixalbum er det bare spændende at høre, hvad en producer kan få ud af en kendt rappers univers som vi er vant til at høre med andre trommer og samples.

Du kan downloade hele herligheden her, og nedenfor kan du læse et interview med den unge Dr. Phill. 50 Cent var desværre ikke tilgængelig til kommentar…

Hvorfor har du kastet dig over at remixe 50?
Den første rap-cd jeg købte var 50 cent. Det er meget kontroversielt at indrømme, men sådan var det, OG jeg elskede den. Jeg ved ikke, hvorfor, men det var bare sådan det var. Jeg havde selvfølgelig hørt de større hits fra pladen, men der var stort set glad for alle numre på pladen, og jeg købte også den næste, da den kom ud.
En dag kommer min kæreste forbi med sin MPD, og vi tænker, at den skulle vi da lige prøve af. Jeg kaster mig over et godt, gammeldaws samplebeat. Normalt i min kreative proces smider jeg en acapella over, for at teste om beatet holder til rap. Havde en masse 50 Cents acappellaer liggende. Jeg smed en i samme tempo på, og bum.. Pludselig så jeg Fiddy i et nyt lys. Selvom jeg måske var vokset en anelse fra hans gamle beats følte jeg, at hans stil havde fået et andet udtryk. Jeg var genforelsket. (Det nummer er remixet af ”If i Can’t”)

Den kærlighed du har for gangstarap er den oprigtig eller med et glimt i øjet?
Hmm, jeg ville gerne sige, at den var med et glimt i øjet. Men jeg tror det glimt der er i øjet er et glimt af sandheden. Meget poetisk. Jeg ved godt, at jeg ikke er gangster, og er godt klar over, at 50 Cents tekster ingen paralleller har til mit liv, ud over, at jeg nogle gange er i klubben, og nogle gange når jeg er der, er der nogen der har fødselsdag. For mig er det hele stemningen. Hvis man skulle lave en tekst der var relevant for mig, så ville den ikke forstærke en følelse, som jeg godt kan lide at musik gør. Jeg er ikke gangster, men fordi at det musik er så overdrevet, og karikeret gangster, så er det nok til, at jeg får en snert af attituden, i de minutter jeg hører musikken. I nogle få minutter er jeg P.I.M.P.

Hvad var den største udfordring ift Fiddy’s vokal?
At han lyder ret tonedøv. Han har en del hooks, hvor han halvt synger, halvt rapper, og det er svært at få til at passe med samples. Ud over det, så har han et exceptionelt flow, og det gør det svært altid at finde ud af, hvornår han starter på beatet, og hvordan vokalen i det hele taget skal ligge. Jeg har ikke taget mig særligt mange friheder med at ændre på orignal-vokalen.

Hvad synes du selv er det bedste remix projekt der er blevet lavet?
Har ikke et bestemt projekt i tankerne, men de remixes jeg som oftest selv får mest ud af at høre, er hvis man har formået, at trække originalen over i en anden retning, så det appellere på en anden måde. Hvis jeg havde lavet nye gangster-type beats, i samme stil ville projektet være formålsløst. Hvis man vil ændre den gule farve på væggen er det jo åndsvagt, kun at ændre til en lidt anden nuance er gul. (Sindssyg metafor)

Hvad kan vi forvente næste gang på beatfronten fra Dr Phill?
Hvad som helst. Jeg har lige sendt de sidste beats afsted til Geeza G og Pacos EP. Derudover jeg nogle andre småprojekter i søen. Men lige nu er min største lyst at lave en 50 Cent remix-plade pt. 2. Men det må nok vente lidt.