I’m beginning to feel like a… ‘rapguru’?!

Telefonen er rødglødende på den gamle hiphop, the simpsons og wrestling-redaktion. Eller i al fald blev jeg ringet op af Metroxpress, der ville vide noget om rige rappere, mens jeg havde travlt med at passe en 8. klasse på tur. Jeg forsøgte at sparke lidt videnskab om de rige svin, for penge er et ekstremt interessant emne i hiphopkulturen.

Som udgangspunkt er der jo i hiphop i modsætning til punk intet galt i at tjene penge. Det har været en vej ud af ghettoen lige siden Cindy Campbell – i håb om at få noget pænere skoletøj – solgte billetter til en fest hvor hendes lillebror der senere skulle blive Kool Herc spillede i et aula på hjørnet af Sedwick & Cedar i The Bronx. KRS-One refererer endda til street entrepreneurialism som et ekstra element i kulturen. Vil man vide mere om det hele kan jeg anbefale at læse Dan Chanas’ The Big Pay Back, men vil man derimod gerne have en lille griner, så læs artiklen om de 5 rappere, som jeg spår kan lave nogle penge indenfor de næste år. Heri droppes guldkorn som…
“Action Bronson er en rødhåret amerikansk-albansk kok fra Queens, New York. Han rapper skide godt, er herre sjov og han har hele det her madunivers. Det virker ikke urealistisk, at folk om fem år køber Action Bronson-stegepander.”

Nå, men det er spændende nok i sig selv, men det mest spændende ved artiklen er krediteringen af jeres dreng, som nu er steget i graderne fra hiphop-kender og -ekspert til slet og ret ‘rapguru’. Så er der jo ikke et øje tørt. Som min kollega Peter Møhr konstaterer, er en guru: “…lærer og åndelig vejleder, ofte opfattet som en inkarnation af en guddom og med ubetinget autoritet over sine elever”. Yotak!

Læs Metroxpress-artiklen online her, og læs Forbes-listen over de rige svin rappere her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *