Drenge er rappere og piger er sangerinder… eller hvad?

Det er ligeså sikkert som amen i kirken, at hvis en mandlig r’n’b sanger roder sig ud i noget snavs, så vil han blive identificeret som rapper. Tag bare da dengang RAPPEREN Bobby Brown rodede Whitney Houston i et misbrug, dengang RAPPEREN Chris Brown tævede Rihanna, eller dengang RAPPEREN Burhan G begyndte at date Sarah Zobel.

Så er der de tilfælde, hvor kunstneren kan svinge imellem rapper og sanger. Når han er indvolveret i en voldssag er det RAPPEREN LOC og når han sælger mobiltelefoner er det SANGEREN LOC.

Nu har min ven Michael Jøden så gjort opmærksom på at hvis piger har store bryster og røve, kan de tilsyneladende heller ikke være rappere. I al fald er det SANGERINDEN Nicki Minaj, der krediteres for at gøre grin med Kim Kardashian i Saturday Night Live.

Det er naturligvis meget sjovt det hele, men jeg synes også der er et underliggende budskab i historierne om at rappere er hårde og farlige og sangere er søde og sjove. Når det så oveni hatten ofte er mørke sangere, der identificeres som rappere, fordi de har rodet sig ud i noget snavs, virker det næsten som bevidst manipulation, for at forbinde både r’n’b-sangeren og rap-genren med kriminalitet.

Hvis du har et godt eksempel på en sanger eller rapper, der blev sat i den forkerte kasse, må du meget gerne skrive det i kommentarfeltet.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/d/7/ptas.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *