Interview: Per Vers, er du interesseret i en dejlig headlock?


Per Vers og venner i en såkaldt Pharrellfie, hvor man imiterer kendtes poses til stor moro.

Jeg havde lidt af en loppetjans på Roskilde. Udover at lave fem anmeldelser for Gaffa (læs dem her: Suspekt ******, Noize & Pede B ******, Timbuktu *****, Kate Tempest ****, Run The Jewels ****) var jeg så heldig at jeg boede i en villa tæt på pladsen, så jeg lavede også 30 pandekager og 45 pølsehorn og det var egentlig det.

Som I nok kan høre efterlader det en masse dejlig spildtid, så jeg opfandt et nyt interviewkoncept, der hedder “er du interesseret i en dejlig headlock?” Første mand i hovedlåsen blev ingen ringere end Orange-konferencieren Per Vers, der beredvilligt lagde svar og hals til interviewet…

Per har du en oplevelse fra Roskilde, som du vil dele med læserne på ptas.dk?

Hæhæ, det eneste jeg har oppe i mit hoved og som virkelig, virkelig fylder alt, er billedet af Nicki Minaj’ RØV, gående direkte fra den sorte Mercedes og op på Orange. Den står stadig og ryster som gelé oppe i min hjerne.

Min kæreste siger at jeg ikke må referere så meget til Nicki Minaj store fede røv. Og hun er jo virkelig dygtig til at rappe “I am not Jasmin, I am Alladin”…alt det pis. Men jeg tænker, er det ikke også en del af hendes act, at hun har en stor fed røv?

Well… musikindustrien fungerer jo sådan, at man gerne skal kunne reduceres til ét ord! I hvertfald en overskrift eller en meget nem sætning. Jeg snakkede med Pede og spurgte hvilke numre, der egentlig kunne betegnes som hits og så brød DJ Noize ind og sagde: “Jamen, det er den dér med Facebook”. Når man skal videregive information, så jo nemmere det er at koge det ned, desto bedre er det “Det er hende der med røven!”

Bestemt. Du var jo også host da Pharrell Williams spillede, og der var der simpelthen nogen der tænkte, “det her er simpelthen så fedt, at vi skal fornikere foran scenen”. Var du vidende om det?

Det var simpelthen til ham? Jeg så et billede af nogen der fornikerede, jeg vidste ikke det var til Pharrell.

Hvordan har du det med det? Kunne du selv finde på noget lignende? Den slags…

Jeg ved ikke om det der Adidas-modeshow ville få mig erigeret.

Han er jo meget optaget af koncerten kan man se på billedet…

Jeg hørte en historie om Pharrell i Stockholm. Rygterne vil vide at han ‘recovering sexoholic’ og han var ligesom a man man on a mission efter at have siddet længe i en DC4. Så han tænker “take me to the club”, men det er Stockholm på en tirsdag så der er kun rigtig nederen klubber. Det er 2004, så der er ikke nogen der genkender Pharrell Williams. Han kan simpelthen ikke score derinde, og spørger så sin pladeselskabsmand, om de ikke kan tage et andet sted hen. Han svarer at der ikke rigtig er noget der er åbent, det eneste der er åbent er McDonald’s.

De tager så på McDonald’s! Desværre uden at score.

Fed historie! Per, du er jo blandt meget andet en fantastisk konferencier, der startede på Cosmopol og holdt den nede i flere år, og nu er du så kommet over på Orange. På hiphoppens vegne, er det jo helt fucking sindssygt, at vi er kommet så langt. Har du gjort noget særligt for at fejre dig selv?

Jeg startede faktisk helt tilbage med at være konferencier på Skate Scenen. Jeg synes måske også lige jeg skal “ankomme” før jeg skal fejre noget. Jeg er gået til opgaven med en vis ydmyghed som betyder at: A) jeg har ikke drukket mig fuld. B) jeg har ikke set noget som helst andet end Orange. Jeg har holdt mig bag scenen, jeg har lært arbejdsgangen at kende, og så har jeg i variende grad panikket over at skulle finde på det helt rigtige at sige til de forskellige ting.

Grunden til jeg har holdt mig i et meget lavt gear, er simpelthen for at have overskud til at slappe af.

“Overskud til at slappe af”, det er der fandme mange af os, der godt kunne bruge. Som Jakob Haugaard før dig, har du valgt at scenetøj skal være en stor del af din konferenciergerning. Kan du fortælle lidt om det.

Nu står Juse One jo her ved siden af, og man kan sige at projektet ‘Artwork Orange’ opstod egentlig ud af min meget egoistiske tanke at jeg gerne ville have så passende tøj som muligt til de forskellige præsentationer. Så slog det mig, at det kender jeg en der kan, men det kan jeg jo ikke bede ham. MED MINDRE at det kunne gå til et godt formål, og at der ville være SYNLIGHED involveret i helt ekstrem grad. Så det vi er endt med, er at vi har lavet et kunst/tøj/velgørenhedsprojekter. Det slog mig, at der er masser af velgørenhedsprojekter og kunstprojekter på Roskilde, men der er ikke nogen, der kombinerer de to ting. Det gør vi med det her, og så er der det at allermest hemmelige, usynlige del af Roskilde er ligesom Graffiti Zone, for der er ingen der ved hvordan alle de her fantastiske værker bliver frembragt. Den allermest officielle del er så Orange Scene og det er så her at vi kan bringe de to ting sammen, så det får noget synlighed.

Godt tænkt! Det er så her jeg spørger dig. Er du interesseret i en dejlig headlock?

Det er så her jeg svarer: naturligvis!

Klik her for at se billedet (warning may contain premeditated violence!):

[spoiler][/spoiler]

Du kan læse meget mere og mere sobert om Juse One x Per Vers’ Artwork Orange på Per.TV og Juseone.com og du kan faktisk byde på tøjet og iklæde dig den fede, scenekendte kunst, men skynd dig – Kendrick Lamar ryger allerede i dag!

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/d/7/ptas.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *