Quiz: Benal eller Strunge? Vind billetter til koncerten i Vega

benalellerstrunge

I morgen spiller de i Store Vega. Det skulle egentlig først være om nogle år, efter den femårsplan som Bejamin og Albert lagde, da de satte gang i Benal. Men det er gået fremad med stormskridt for duoen, der kombinerer atmosfæriske produktioner med tekster som jeg i min anmeldelse af deres seneste album hos Gaffa kalder “ligefremme og livsnære, samtidig med at de indeholder en poetisk dybde, hvor enkelte ord og sætninger får enorm værdi.”
Benal: Nu Benal har vokset sig følsomme på ærefrygtindgydende albumdebut ***** 5/6

Apropos lyrikken, så er den temmelig anderledes, end hvad man ellers finder på den danske hiphop-scene. Faktisk trækker den tråde helt tilbage til de gode gamle firserdigtere, hvor faldne engle drattede ned på betonen iklædt læderjakke og livslede. Derfor er det min store ære, at præsentere quizzen: “Hvem sagde det, Benal eller Michael Strunge?”

Reglerne er simple; du skal svare på, hvem der står for citatet. Når du tror du har regnet den ud, indtaster du dit navn og e-mail adresse. Så udtrækker jeg i morgen middag en vinder i konkurrencen, der kan tage i Store Vega og nyde Benal sammen med en ledsager. Free fun. Lad spillet begynde…

Hvem sagde det, Benal eller Michael Struge?

Navn

Efternavn

Email

Kommentarer

Ting falder ned fra himlen: radioer, pilleglas / aviser, sæbe og splintret glas
Min krop er i krig med min mund / eksplosion i mit hjerte hvert tiende sekund
I dansehallen midt i byen danses Dødedisco / de midlertidige masker udleveres ved indgangen
Du spørger hvordan jeg har det, hvad fanden tror du selv / jeg troede du var død
Hver gang jeg dør blir' jeg dobbelt så stærk / tro mig jeg knokler for alt jeg har kært / mens jeg bader i himmellys oppe i min hjerne
Langsomt oplades natten af byens lys, stjerneknapperne blinker / Og på måneskærmen ses de første billeder
Vi bærer vore hjerner med stolthed, bytter drømme og cigaretter / fylder os med rus og musik, bytter køn og masker
Du fik det bedste af mig, jeg fik det bedste af alt / Vi fejrede medgang og modgang men festen var falsk
Du ved hvad jeg mener, din fremtid er ure og mure
De laver film på toilettet men det er stadig bare lort / hver morgen ind i spejlet ligesom hvad har du gjort?

Se her afslutningsvis en flot video af Benal på Vegas tag:

Og Michael Strunge i natten:


 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *