I anledningen af mange er hjemme for at forsøge at lære deres unger de fire regnearter, nutids-r og andet ubrugeligt bras, har jeg sat mig for de kommende dage, at starte PTA’S HIPHOP HJEMMESKOLE!
Første lektion bliver at nyde at streame Per Vers’ “Knust Kunst – en vinyl vision” . Den skulle vises på den aflyste dokumentarfilmsfestival CPH:DOX, men Streames nu til din hiphop-hjemmeskole ganske gratis.
Hi! My name is… Fredag aften på Radio4 i deres musikprogram “Studiestræde” snakkede Kristoffer Lennon Lind tidligere vært på Radio24syv – AK24syv mig mig om vores allesammens Eminem.
Det bliver en hel time, hvor vi endevendte Eminem og snakkede hans bedste og værste sider, både dem vi elsker og dem vi elsker at hade.
Der blev plads til et par af anekdoterne, der plejer at tage kegler til mit “Hvem er the real Slim Shady”-foredrag, der fortsat kan bookes både til biblioteksaftener og firmafester. Spred ordet og lyt med fra kl. 19 på FM-båndet.
Fischer Price har lavet et urimeligt dårligt produkt. Her sidder man med sin søn og vil gerne lære han at kicke lidt knowledge like college og få rimene til at sidde i skabet fra første fløjt.
Svigermor har endda hjulpet og foræret os den dejligt larmende interaktive bog “Nu rimer vi”, hvor forskellige børnerim og remser afsynges af en frygtelig stemme. Men i det mindste lærer man at rime? NEJ!?
Tak til Skønlitteratur på P1 for at bringe mit brev omkring udtrykket “Den kloge narrer den mindre kloge”.
For fire måneders tid siden skrev jeg til dem og de var så flinke at læse min præcisering op og endda titulere mig korrekt Hiphop, The Simpsons og Wrestling-ekspert. Brevet bringes cirka 28 minutter inde i programmet efter en fremragende oplæsning af Tore Leifer. Det lyder således:
Så var det i sidste uge, at hiphoppen kom til orde både i det danske Folketing som i det amerikanske senat. Både kongresmedlem Jeffrie Hakeem fra Brooklyn og medlem af Folketinget, Carl Valentin fra Fyn er rundet af hiphopkulturen og brugte den aktivt fra talerstolen.
Det er et vidnesbyrd om at kulturen, der startede som et talerør til de stemmeløse i ghettoen, efterhånden er blevet både voksen og stueren. Stueren i hvert fald for alle andre end måske Pia Kjærsgaard.
Man skal jo altid gå på listefødder, når man laver lister. Nogle kunne jo blive stødt. Men omvendt er hiphop heller ikke en kultur, hvor man sætter sit lys under en skæppe. I’m still number rappede KRS-One allerede i 1988, og endda før det lavede Kool Moe Dee et karakterblad for alle de kendte rappere, hvorpå han blandt andet satte Beastie Boys bagerst i klassen. Moe Dee var i øvrigt også den første der lavede en bog med The 50 Greatest MC’s, med titlen There’s a god on the mic.
De seneste dage har amerikanske bloggere haft travlt med at rangere deres raphelte og herhjemme har Detgodtnok.dk, lavet det første udkast over hvad han mener er de 50 bedste danske rappere.
Det vil jeg naturligvis ikke stå tilbage for, så hermed en liste rangeret efter talent, holdbarhed, originalitet og noget så kedeligt som personlig smag. Nyd den, skyd den ned, kritiser den og lav ikke mindst din egen liste…!
Så er Wu-Tang Clan blevet annonceret som afløsere på Roskilde. Jeg har skrevet en lille sag om det til heartbeats.dk og på påpeget den tykke ironi i at aflyseren er blevet afløseren og har lavet en omvendt Wu-Tang. Gruppen har jo ellers mildest talt fået nogle RZA i lakken, for at møde op i mindre en stærkeste opstilling eller bare at glimre ved deres fravær.
Men det betyder jo samtidig, at der er en genial mulighed for at få sin Nastradamus på og lyde enormt klog, når du siger “kan du se hvad jeg sagde, giver du mig ret eller hvad og hvem var så klogest af os to?”. For i samarbejde med Run For Cover har ptas.dk derfor en fancy lille konkurrence, hvor du kan blive den heldige vinder af et par Ghostface Killah-sokker fra Stance. hvis man forudsiger det korrekte scenarie, af hvad der sker på Orange Scene fredag aften.
WrestleMania har gennem årene været domineret af mænd. Søndag aften kæmpede kvinderne sig for første gang til toppen af verdens største wrestling-begivenhed.
I gamle dage var det mest galante, manden kunne ytre et “Damerne først”, når han holdt døren. Sådan var det også i wrestling, den ypperlige blanding af sport og underholdning, hvor atletiske evner og aftalt spil går op i en højere enhed. Kvinderne kunne til nøds optræde i åbningskampen på linje med dværge og mexicanere, mens den afsluttende kamp, aftenens main event, var reserveret til mændenes mesterskab.
I morgen spiller de i Store Vega. Det skulle egentlig først være om nogle år, efter den femårsplan som Bejamin og Albert lagde, da de satte gang i Benal. Men det er gået fremad med stormskridt for duoen, der kombinerer atmosfæriske produktioner med tekster som jeg i min anmeldelse af deres seneste album hos Gaffa kalder “ligefremme og livsnære, samtidig med at de indeholder en poetisk dybde, hvor enkelte ord og sætninger får enorm værdi.” “Benal: Nu Benal har vokset sig følsomme på ærefrygtindgydende albumdebut ***** 5/6
Apropos lyrikken, så er den temmelig anderledes, end hvad man ellers finder på den danske hiphop-scene. Faktisk trækker den tråde helt tilbage til de gode gamle firserdigtere, hvor faldne engle drattede ned på betonen iklædt læderjakke og livslede. Derfor er det min store ære, at præsentere quizzen: “Hvem sagde det, Benal eller Michael Strunge?” Læs videre Quiz: Benal eller Strunge? Vind billetter til koncerten i Vega→