Roskilderealiteter – den kaldte jeg da meget godt

Så offentliggjorde Roskilde det meste af programmet for 2011-festivalen i dag. Jeg havde, som du måske bemærkede, spået om udfaldet af hiphopprogrammet, og jeg vil sige, at jeg endte i ‘lige ved og næsten’-kategorien. Odd Future kom helt forventeligt på bordet og jeg havde også regnet ud at Atmosphere endelig rammer Rusgildet. Timbuktu og Damn! var heller ikke helt uventet.

Til gengæld overraskede de med dels at kende Curren$y, dels at tage Black Milk med, som jeg slet ikke havde regnet som kandidat, men han optræder jo med live-band og den slags ser altid godt ud. Når man så føjer allerede annoncerede Big Boi og LOC til mixet ser det bestemt interessant ud. Dog vil jeg sige, at det står og falder med om Odd Future kan finde ud af at tage på turné eller om de laver en Wu-Tang.

Tidligt i processen troede jeg faktisk at dette ville være året hvor Meminem kom til landet, da han drager på sommerturné, men efterhånden tror jeg, at hans aflyste koncerter i Vega og Parken bliver det tætteste den nu ikke længere blonde, men stadig vrede rapper kommer Danmark. Apropos Shady, af de artister jeg havde regnet med ville blive annonceret er jeg mest overrasket over Yelawolf ikke får chancen. Jeg går også ud fra der kommer mere dansk hiphop på programmet i en eller anden form, men nu må vi se hvad der sker.

I øvrigt sjovt at de med rap-kunstnere fra Los Angeles, New Orleans, Atlanta, Minnesota, Lund og Århus V for andet år i træk ikke booker et rap-act fra New York. (Nej sidste års Sensational og Spectre tæller ikke, hvad fanden?!)

Tjek Roskildes egen hiphop-hype.

4 tanker om “Roskilderealiteter – den kaldte jeg da meget godt”

  1. Jeg synes sgu det virker som lidt for lidt, mon ikke der kunne snige sig et navn eller to mere i mixet, blev Prince ikke også offentliggjort lidt senere (eller husker jeg forkert) – måske Em stadig er åben?

  2. Em kom vist dagen efter pressemødet sidste år, men på udmeldingerne lyder det som om roskilde er fuldt tilfredse med hiphopprogrammet, så jeg tror ikke det er der det tunge skyts bliver sat ind :-/

  3. du har nok ret… så forresten lige på twitter at de mangler ca. 30 navne, så der er en smule håb for lidt mere hip hop.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *