Observation

Som Butt-Head bemærker da han ser Stakka Bo, som Beavis tror er Ace of Base: “With all the crap in America why do why we have to listen to European crap as well?” Måske derfor, har der ikke været så mange europæere, og slet ikke danskere, i Beavis & Butt-Head. Jojo, selvfølgelig har Lars “Sit your ass down and play the drums like you’re supposed to” Ulrich været med og Beavis får også stådreng af Helena Christensen i Chris Isaac’s “Wicked Game” video, men alligevel.

Og så da jeg sad og så “The Rat Spill”, det måske bedste afsnit fra den skuffende nye sæson, dukker Nanna Øland pludselig op på skærmen i “Take On” Desværre ligger den ikke på YouTube, så her er et noller rip fra Perez Hilton’s blog. Kommentarerne fejler bestemt ikke noget:

“This is one of those art school chicks that you could probably score with, if you tell them their ideas are really good..”
“These are all really good ideas, but I think it would be empowering if you took off your clothes…”
“And if you want I can help you get citizenship…”

Nå fuck det, lad os hellere se da rockede ud til alle de her fede Beasties Boys videoer… Læs resten af dette indlæg »

En af mine få deciderede helte i dansk rap (en liste der ellers primært tæller Kenneth K og Kenneth Kold) er Ataf Khawaja, der for mig repræsenterer fuld dedikation til hiphop som håndværk mens han ikke er bange for at skifte mellem forskellige genrer og udtryksformer. Og så er han kongesjov.

Det kan man selv få syn for sagen for i den nye SpolOpCast, hvor det netop er den Sorte Slyngel himself, der gæster. Han fortæller om sine nye projekter, der blandt andet inkluderer en ny video hver måned, hvoraf ovenpostede er den første. Desuden buster han et par nye vers og så er det en af de få gange, hvor nogen herhjemme har fået Atafs hiphop-historie fortalt fra start til slut, og det burde jo være grund nok til at hente podcasten.

Samtidig er det et studie i samtalemarkører, hvor Ataf konstant afslutter sine sætninger med “og så noget dér, forstår du?”, hvortil Spolopmageren pligtskyldigt svarer “jaja”, “nejnej” og “100%” indtil det nærmer sig det absurd komiske. SpolOpcast kan som sædvanlig aflyttes og nedlastes her.

Så sad jeg tidligere i dag og havde gluggerne fæstnet på jamphat.com/rap, hvor amerikansk rap bliver gjort til statistik og matematik med en kostelig effekt. Hvem husker ikke denne Souls of Mischief 93 til Infinity-graf eller hvad med skemaet over Rick Ross’ gøremål i november 2007. Jeg tænkte at det ville være en snild sag, at overføre til dansk rap og således høste nogle billige grin for mine genialiteter. Uheldigvis er jeg sproglig student og har ikke skyggen af statistiker i mig, men alligevel er det blevet til disse spæde forsøg på moro: Læs resten af dette indlæg »

Så var det i denne uge, at FBI frigav deres arkiv omkring Ol’ Dirty Bastards lettere lyssky aktiviteter. Ifølge SpolOp’s recap talte hans forbrydelser alt fra vold til narko, hvor det dog også er værd at bemærke han blev frikendt i en stribe af de sager, som FBI selv anlagde. Det mest konstruktive frigivelsen affødte var dog en debat på RapSpot om, hvem i Wu-Tang Clan, der rapper bedst. Her havde Morten S Inspectah Deck på en flot 2. plads, og hans begrundelse var så underskøn, at jeg synes I bør tjekke den ud:

“Men når man høre Decks vers på Triumph så er der bare intet der kan matche det. Det er det bedste represent vers der nogensinde er blevet skrevet i hiphoppens historie. Hans flow er traditionelt semi oldskool Rakim agtigt uden så mange svinkeærinder. Han kører bare taktfast derudaf med multirim og storslåede metaforer. Hans ord virker bare som om de mejslet i sten af lynild fra en alvidende guddom.”

Nyd verset ovenfor og tjek RapGenius brække den ned her. I bomb atomically…

I kender rutinen fra den første caption contest “Hvad tænker Lars og Sidney”. Hver eneste gang en statsminister møder en populærkulturel æsketrold, skal der laves sjove tænkebobler. Således også i anledningen af statsminister Helle Thorning Schmidt’s møde med selv-iscenesætteren Kidd.

Skriv et par sjove sætninger om, hvad de to tænker og vind bannerplads på ptas.dk i et år! Om det skal handle om blod, sved eller tårer, er helt op til jer selv. Sæt i gang.

Enhver der har set tilblivelsen af Be Sharps “Baby on board” ved at sange om børn stort set skriver sig selv. Således kommer det velsagtens ikke som nogen Kinder-overraskelse, at Jay-Z i ren eufori over at være blevet far for første gang i en alder af 56 er blevet far for første gang, har skrevet en sang til sin datter. Pigen, der allerede har fået sin egen mock-twitter, bærer navnet Blue Ivy Carter, og der blev på førstedagen spøget med det ville koste dig 100.000 dollar at få hende til at græde på et track. Og det er præcis hvad Blue Ivy aka BIC gør på dette, all jokes aside, gudesmukke nummer. Nyd “Glory” (Jay-Z’s mor hedder Gloria) her:

Jay-Z & BIC “Glory”

Jigga-Mayn er dog ikke den første der har haft sit spædbarn med som feature. Læs resten af dette indlæg »

Det fedeste der musikalsk skete for mig i denne weekend, var da rap-bushidaen MC Tia postede et link til en all-female coverversion af Wu-Tang Clan’s debutsingle “Protect Ya Neck”. Lige fra Inspectah Deck’s første giftige darts vidste man, at dette ville ændre rap-historien og i det mindste for en stund fik vi ret.

Siden har mange hyldet Shaolin soldaterne, senest fx Kanye og Jay-Z, der har lavet en hot song ud af Raekwon’s hot line “Me and RZA connect”. Herhjemme har snakken gået om et Wu-Tang cover-band anført af ostefar himself, Pato, men mens det er blevet ved snakken i Danmark har ni damer fra Denver gjort noget ved det. Damerne, der åbenbart kommer fra rap og slam poetry verdenen, indtager rollerne som Meth, Deck, U-God, Rae, Ghost, Gza, Rza og Ol Dirty (jeg tror ikke der var nogen Masta Killa-vers). Nyd især hende der åbner som Rebel INS, den skøre Ghostface og lidt skræmmende ODB, og så gør det ikke så meget at hende, der er GZA ser ud til at kede sig lidt.

Grunden til coverversionen fungerer er at de gør det med en blanding af charme og råhed, der får projektet til at ose af ægte kærlighed til Wu. Nedenfor er der klip fra deres koncert… Læs resten af dette indlæg »

Kan I huske dengang før autotune? Dengang i 90′erne, der var der en anden trend, der hærgede musikindustrien. Hver eneste gang, nogen lavede et ærligt skodhit som “Macarena” blev det straks smølfet om til en børnevenlig version, hvor der med Aqua Lene-stemme blev sunget “Alle kan li’ en lille smølf som der griner”. Nu er Smølferne så tilbage, og så er det oplagt, at de tager livtag med sidste års største hit-mager Kidd. Her er 3 åbenlyse bud: Læs resten af dette indlæg »

Jojo, I get it, det beskriver den måde, man – helst nonchalant – sætter fokus på ens åh så særegne stil, men jeg får bare sådan lyst til at råbe “DEN DER MADPAKKE ER OVERHOVEDET IKKE NICE SWAG!” hver gang jeg hører ordet Swag. Som I måske har bemærket har jeg søsat en kampagne mod swag, og fået allierede som Royce Da 5′9″, og nu er SpolOpBlog gået 100% ind i kampen mod det overhypede ord for overhype. Læs resten af dette indlæg »