Freestyle: Per Vers og GZA har gammelmandsswag i P4

“Jeg er så ung at de 15 årige tøser stadig skriger / og så voksen at de spiller vores tracks på P4.” rappede korthårede Nik & Jay på 1 Mille.

Nu er Per Vers fra Sund Fornuft og GZA fra Wu-Tang Clan blevet ligeså voksne. I al fald var Per Vers en tur forbi P4 i dag, hvor han med et iskoldt off the dome piece, fik mig til at genfinde min glæde ved freestyle. Med emnerne “revisor” og “vaterpas” dropper Per tung science over GZA (der fornyligt fyldte 50)’s beat til Shadowboxing fra Liquid Swords. Bedre beat kan man ikke ønske sig og Perv kaster linjer som “der’ alt for mange røde linjer – readlline / ligesom håret på krasnik – deadline!” fra sig.

Desuden ryster han pludselig absolut-ikke-hverdags-ordet Okapi ud af ærmet. Om det kommer han selv med følgende forklaring: Ordforklaring: OKAPI – halvt zebra, halvt giraf, og emnet for et indslag lige inden jeg var på. Derfor dette weird ass ord midt i det hele. Det er sjovt for okapien er grunden til at der før Vanguard festival i Søndermarken blev spillet musik med Method Man og Redman osv for dyrene i Københavns Zoo, at de skulle vænne sig til musikken i modsætning til dengang der var Wagner-operakoncert i 1993 og der døde en… okapi. Nok snak! nyd tre minutters fantastisk freestyle:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *