Bryxtofte laver glatbarberet damerap

For snart 15 år siden var årets bedste flerstavelsesrim i dansk rap “Jeg har jo sagt til jer, jeg har et overdrevet magtbegær / hvor er det jeg har lagt det der, oversavet jagtgevær”. Det var ingen ringere end langpisseren/brandstifteren Bryx fra 4Fod, der stod bag det. Efterhånden er der flydt megen rødvin under broen og Bryx er blevet en distingveret, voksen, halvliderlig mand i mellemtiden.

Det mærker man på hans nyeste udspil “Bryxtofte… og damerne”, en ep der kom i begyndelsen af året, og søreme om der ikke er kommet en ny video derfra med Aarhus’ originale big time bawler som feature. Det er sindssygt ligefremt, koncentreret (tør man sige glatbarberet?) og konfronterende – men hvorfor skulle det ikke være det. Og så er det for resten også pænt sjovt. Du kan købe ep’en for en billig penge på iTunes.

For at blive i decembermåneds-pta-møder-tema, var første gang jeg kan huske jeg snakkede med Brygs til et jam i Odense i 2000, hvor han illustrerede sine evner udi langpisningens ædle kunst ved at pisse hen over en minibus til stor moro for de fremmødte (jo jams var sjovere i gamle dage). Det er i øvrigt et talent han engang fik dokumenteret i en smuk kort film, man også kan få lov at beundre nedenfor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *