PTAnbefaler: det bedste fra Hiphop, The Simpsons og wrestling-verdenen

Jeg mangler tit selv pejlemærker for, hvad der er værd at tjekke ud på det verdensomspændende informationsnetværk vi allesammen er fanget i. Derfor har jeg tænkt mig med jævne mellemrum, at samle links, billeder, historier, musik og alt muligt andet, som kan have interesse for sådan nogen som os.

Så her er nok nyheder der er gået din næse forbi, et par mixtapes du ikke har hørt og et par lange historier du ikke har læst…

GZA’s Liquid Swords er ligesom Avengers: Age of Ultron?!

Takket være Peter Albrechtsen snublede jeg over denne superfede alenlange sammenlignende analyse af GZA’s Liquid Swords og Avengers 2: Age of Ultron. Det er i alt væsentligt en redegørende hyldest til GZA’s mesterværk, men rammen med Avengers gør den vidunderligt nørdet. Prøv de her sko på for størrelse…

” In particular, the way that the film’s centre of gravity was located not around the expected big guns – the smart-alec Iron Man, the haunted Hulk, or Thor, the demigod with the neat line in self-aware humour – but on the relationships developed by Jeremy Renner’s Hawkeye and, to an only slightly lesser extent, Scarlett Johanssen’s Black Widow, neither of whom have, as yet, had their own film out. Eventually, what I’d recognised in there finally hit me. It was reminding me of a late-period Wu-Tang Clan album. “

Læs hele smøren hos The Quietus.

Mund De Carlo banker på med ny video

Mund De Carlos foreløbige højdepunkt som indspillende kunstner synes jeg er nummeret Hit Med Den med boombap beat, cuts fra X-Farm og knivskarp lyricism. Nu er der kommet en opfølger i form af “Banke Banke På” som tager tråden op. Jeg var så heldig at se Mund De Carlo live da han spillede til Meeting Of Styles med i mine øjne og øre, danmarks bedste back-uprappere; Swaginaspigerne.

Harry Shearer tilbage i The Simpsons

Som I måske husker var jeg i TV2 News og fortælle om hvilken katastrofe det ville være, hvis Harry Shearer forlod The Simpsons. Ikke mere Mr Burns, ikke mere Skinner, ikke mere Smithers ikke mere Kang og Kodos. Min eneste tanke var at de ville blive nødt til at flytte familien til en helt anden by.

Det behøver de ikke, for lo and behold, Harry Shearer deltager i næsten sæson af The Simpsons. Jeg håber forfatterne har brugt mellemtiden på at gentænke ideer til serien, for guderne skal vide det har været nogle magre år(tier) for Springfields favoritfamilie.

Ny battle-liga indtager København

Anna Vigsø, Hakke og Dr. Phil har lavet en ny battle-liga under titlen RåtKøbenhavn. Første show bliver på Stengade den 28. august. Du kan læse mere om matchups og så videre her. Jeg kan i al fald offentliggøre at den ene af dommerne er… mig.

Clemens udgiver endelig Delyrium

For en håndfuld år siden sad mig og Kazpa G og interviewede Clemens om hans kommende plade Delyrium. Nummeret “Oneirodyni (Skrig det ud)” var allerede ude og Clemens var igang med at skabe et hardcore, melankolsk, aggressivt album. Det skulle endda indeholde gamle Prunes-produktioner helt tilbage fra Regnskabets Time-tiden. Som bekendt var det ikke helt den vej vinden blæste og kort efter kunne vi kalde Clemens champion. Men nu skulle albummet være på vej, og endda på vinyl. Se her:


Wrestling i Århus featuring Jøden

Den var en periode hvor Langå var dansk wrestlings højborg. Efterhånden fik vi også shows i København, senest en fantastisk omgang høvl til heavyfestivalen Copenhell på Amager. Nu er der imidlertid et nyt forbund på vej til smilets by. Det er Body Slam! Pro Wrestling der arrangerer et show i NRGi Park i Aarhus. Her kan man se wrestlere som Heimo the Wildman, Tank, Killer Karlsson, Harley Rage og Janne Walterz.

Og så er Michael Fynne på plakaten og han har ingen ringere end Jøden i sit ringhjørne. De har lavet en fin vignet, hvor de sviner modstanderen, gode gamle Tank til på det groveste. Det en fed promo, og jeg må i det hele taget sige, at jeg er imponeret over deres promos foreløbig. Håber, at der kommer rigtig mange den 22. august og du kan læse mere eventet på Bodyslam.dk.

Fantastisk dokumentar om storytelling i wrestling

Til de der slet ikke fatter hvad wrestling er ud over mænd der danser, vil jeg anbefale Max Landis fantastiske dokumentar Wrestling Isn’t Wrestling. På en lille halv time genskaber han alle de store storylines i wrestleren HHH’s karriere – med kvindelige skuespillere. På den måde får han sat fokus på historierne, karaktererne og alt det der ikke handler om, hvem der afleverer det bedste dropkick. Den er hylende morsom både hvis man er helt med på noderne og også hvis man synes det er en besynderlig pseudosport.

DJ Vekkid laver en af de bedste battle-dj rutiner i årevis

Er du også lidt træt af at DJ-rutiner er blevet forudsigelige, arytmiske og ufunky. Så tjek herren her ovenfor. Nu glæder jeg mig pludselig til DMC’s.

Varm op til Vanguard Festival 2015 med DJ Boogie Blind

Så er det søreme 3. gang at der er Vanguard Festival i Søndermarken i denne weekend. Du kan læse om hele programmet og købe billetter her. For 3. gang returnerer Boogie Blind, der tidligere har været dj for Pharoahe Monch i 2013, Lord Finesse og Large Professor i 2014 og i år skal stå bag hele Diggin’ In The Crates crew. Det bliver vist også far her, der kommer til at introducere ham for 3. gang (!) Han har til lejligheden lavet et nyt, superfedt mixtape, hvor du kan tjekke nogle af kunstnerne der spiller. Vil du hellere høre enkelte numre har mine venner Anders og Tanja aka A-Jazz og Frk. Skov sammensat en fin Spotify-playlist.

John Vincent leverer smooth DJ-sæt live fra Det Kongelige Teater


Aproposlive.dk har udsendt en stribe fede sæts med danske dj’s og jeg synes altid det er en behagelig halv time i selskab med dygtige turntablister og en god måde at opdage ny musik. Den seneste i rækken er unge John Vincent der live fra Det Kongelige Teater spiller alt fra Pusha T til Dixen/Dokkedal mens du kan tjekke en balletdanser eller to vimse forbi. Nyd det, og følg ham på facebook.

DJ Static er ude med riven i Run For Cover podcast

Run For Cover podcast kan somme tider være en lidt for familiær “hvassådergammeldreng”-omgang. Det er dog ikke tilfældet i afsnittet med DJ Static, hvor han med autoritet, humor og intelligens fortæller hvor skabet skal stå. Især hvis man har set den fornemme Rolig Under Pres dokumentar vil jeg anbefale podcasten som et fint companion-piece, der både forklarer om filmen og føjer nye lag til historien.

MC’s Fight Night er tilbage

Ikke meget mere end hvad der står her vides.

Czarface tilbage med nyt stærkt album

Jeg er ret sikker på at min yndlings-WU-MC altid vil være Inspectah Deck. Han har aldrig liiiige formået at lave en fed soloplade, men sammen med andre er han fantastisk. Blandt andet i Czarface med Esoteric. De har lavet deres andet fællesalbum, og jeg synes det er temmelig stærkt, især nummeret med RA The Rugged Man. Det kan man høre lidt om ovenfor og købe hele albummet Every Hero Needs A Villain her.

Juice Crew genopfører The Symphony

Jeg havde æren af at interviewe Big Daddy Kane i Næstved sidste år. Det er jo historisk i sig selv, men endnu mere historisk er det at han for nylig genopførte The Symphony med de originale Juice Crew-rappere Masta Ace, Kool G Rap og Craig G og søreme om produceren Marley Marl ikke også var på scenen til Rock Steady Crews årlige show i Central Park.


DJ Yoda brænder lortet ned på Dr Dre’s nye radioprogram

Gode gamle Dr Dre har sgu fået sig et radioshow, The Pharmacy på Beats 1. I slutningen af hvert program får en international DJ mulighed for at svinge pladeskiverne rundt og i første afsnit var det ingen ringere end en af mine yndlings-dj’s nemlig DJ Yoda fra London. Hans opfindsomhed, funkyness og humor er i verdensklasse og jeg kan kun anbefale at nyde dette mix og i øvrigt alle de andre på hans soundcloud.

Apathy & Celph Titled spiller på Loppen

Af alle de kommende koncerter er den jeg glæder mig mest til nok Apathy & Celph Titled der spiller på Loppen 20 august. De gode gamle DemiGodz repræsenterer backpackerrap fra dengang man købte det på 12’er og det bliver en fornøjelse af høre de to rappe alle klassikerne. Info om billetter på Face.

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/d/7/ptas.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *