Snooooouuuuuwwwwwps høje cigarføring i tivoli


Snoop i Christiania spillertrøje fotograferet af Gaffas Rasmus B. S. Hansen

Så var det i sidste uge, at Snooooouuuuuwwwwwp Doggy Dogg spillede i Tivoli til Fredagsrock. Det var en halvfesen koncert med dårlig lyd og for mange mennesker. Jeg anmeldte den for Gaffa her under titlen mere hundelort end lagkage.

Under koncerten nød han til sidst en joint – ligesom mange i publikum gjorde det. Det valgte Tivoli, dansk politi osv at vende det blinde øje til. Det samme gjorde sig ikke gældende i Sveriges land for på vej væk fra den stolte domkyrka og universitetsby, Uppsala blev han arresteret af svensk politi under mistanke for at have indtaget cannabis – nærmere bestemt i forbindelse med sin koncert. Det blev gamle Snoop skidesur over, og boycotter nu landet.

I den forbindelse var jeg forbi programmet Reporterne på Radio27Syv, hvor Asger Juhl harcelerede over der gælder andre regler for Snoop end menigmand. Jeg er for så vidt enig, men synes alligevel at scenekunstnere har ret til at indtage scenerummet under andre vilkår end privatpersoner. I kan høre programmet nedenfor, hvor hjemløse Brian også giver sit besyv med…


Det er supersvært at sige, hvordan arrangører skal reagere og havde jeg fået længere tid i programmet, ville jeg have anført at de eneste arrangører jeg er bekendt med har afvist en optrædende på grund af euforiserende stoffer er Ungdomshuset, der i sin tid smed en junkende Nick Cave på porten.

Men hvad synes I… Kan man bryde regler i kunsten, man ikke kan slippe afsted med som publikummer, eller skal alle være lige for loven?

Warning: count(): Parameter must be an array or an object that implements Countable in /customers/9/d/7/ptas.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-comment-query.php on line 405

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *