Kategoriarkiv: Observation

Den småretarderede battler Eli Porter får sin egen dokumentar. He diiiid it!

Hvis man har fulgt med i freestyle battles er det infamøse “Iron Mic” showdown mellem Eli Porter og Envy næppe gået ens næse forbi. Envy er sådan set ligegyldig, det vigtige er Eli, der til trods for han virker lidt, hvad mine forældre måske ville kalde, “tilbage”, leverer fuldfed underholdning og har forstået alt om at fange publikums opmærksomhed. Det gjorde han i en sådan grad, at han blev et såkaldt internet meme på linje med Rick’rolling og alt det andet gøgl og selv Kanye har bitet hans rim.

Det er der nu endelig, langt om længe blevet lavet en 30 minutters dokumentar om med den smukke titel “people’s champion: behind the battle”… Så nyd når vi går bag om en battle, der pt har over 3 millioner hits på Youtube sammen med alle de vigtigste aktører fra battlen, og blandt andet Andy Milonakis, der i sig selv er lidt af et retarderet rap-fænomen. Og jo Eli Porter er stadig sur over Envy’s rim var skrevet på forhånd.

I’m the best maaaan, I diiiid it.

Apropos EPO… Hvad med at pitche på LSD?

Mens alle taler om præstationsfremmende stoffer især i disse Tour De France-tider, er der ikke så ofte at præstationshæmmende stoffer bliver nævnt. Ikke desto mindre må man nok tælle LSD blandt de knap så oplagte til en øje-hånd kordinations-sport som baseball. Alligevel lykkedes det Dock Ellis fra Pittsburg Pirates at pitche et helt game, uden at en eneste batter ramte noget som helst. Det fortæller han om i ovenstående hyleskægge video tilsat musik fra No Mas.

Men den virkelige guldklump er den lille fortælling er tilsat animation af James Blagden, der også stod for de fremragende – lettere naive – og hele tiden energiske visuals i A Tribe Called Quest dokumentaren.

Big Daddy Kane er en ubesungen helt i ny dokumentar


Big Daddy Kane er damernes mand, så intet er mere passende, at at hans dokumentar starter med 20 sekunders reklame for trusseindlæg

Efter vi allesammen græd snot da Phife Diggy og Q-Tip var ved at komme op at slås i A Tribe Called Quest-dokumentaren, bliver vi ramt af endnu en – hvis ikke ligeså fantastisk, så i al fald rigtig god dokumentar. Det er Juice Crew-lederen Big Daddy Kane, der har fået sin egen installation i programserien “Unsung Heroes”, der normalt handler om obskure rhythm and blues-stjerner, men denne gang er det altså King Asiatic Nobody’s Equal, der får sine 45 minutters forsinket berømmelse. Læs videre Big Daddy Kane er en ubesungen helt i ny dokumentar

Tillykke med følleren Jay-B – tak for hiphop…

I fredags fyldte Jeppe “Jay-B” Bisgaard 40 år. Hans lillesøster Mette Marie havde lavet en fantastisk surprise-fest, hvor alt hvad der kan krybe og gå gennem dansk hiphop-historie skrålede tillykke, da det lettere betuttede fødselsdagsbarn uanende ankom. Jeg var også med, og var super glad for at kunne være med til at fejre fyren i hvis fodspor, jeg så optimistisk og gumpetungt trisser.

For jo, han er en af landets bedste konferencier’er, der med sin larger-than-life personlighed og rutine vel nærmest betyder for Aarhus Took It, hvad Preacherman gjorde for MC’s Fight Night, og jo han fandt break’et til 2pac’s “Old School” fra “Me Against The World” (det siger Ezi-Cut selv), og jo han har hittet med alt fra Soul Power til Outlandish til X-Factor. Og jo, og jo og jo. Men for mig er Jeppe Bisgaard først og fremmest, den bedste og mest autentiske hiphop-skribent det her bette land har set. Jo, Henrik List kom før, og Rune Skyums bog er den foreløbig definitive (og biggup alle andre, you know I love you), men det Jeppe formidlede på sine to sider i Mix osede så meget af hiphop, at røgen ramte en lige i smasken hver gang. Det er dels det tætteste man kommer på, at materiale og skribent smelter sammen, og dels formidlede han han sin passion så fedt, at man både fik lyst til at høre hiphop, og skrive om at høre hiphop. Jeg fik muligheden for introducere ham til et eller andet award show, og gjorde det med et slogan, jeg havde lånt fra Bret ‘Hitman’ Hart; “the best there is, the best there was, and the best there ever will be”. Jo, voksen Simon hørte Run-DMC og Beastie Boys på værelset ved siden af, men for mig var Jay-B på mange måder den der bragte hiphop til Hadsten. Og tack for det.

Er du ikke så gammel i gårde at du kan huske “The Real Rap” fra Mix, eller er du så gammel, at du har glemt, hvordan det gik ned, så har Mads Krogh fra Århus Universitet lavet en fantastisk analyse af Jeppes skrivestil i sin PHD “Fair nok, vi kalder det hiphop og retfærdiggør det med en anmeldels” som kan læse online her (i øvrigt med titel lånt fra en af min kærestes anmeldelser). Delen om Jeppe Bisgaard lyder som følger: Læs videre Tillykke med følleren Jay-B – tak for hiphop…

Bananfluefangeren gotta stay fly-y-y-y-y video

[local /wp-content/uploads/2011/06/flydie.wmv nolink]

Her i varmen har vi herhjemme haft et massivt bananflueproblem, som jeg først tilskrev mangel på almindelig oprydning, men senere viste sig at være undfanget i en rådden banan, der havde sneget sig ned under et skab. De var hulens svære at slippe af med, men Google er jo ens ven. Så efter at have fulgt rådet om at dryppe opvaskemiddel i saftevand, som fjerner overfladespændingen således de små pus ikke kan lande og drukner skred jeg til mere drastiske metoder. Jeg konstruerede efter anvisning en kande med dejlig frugt, hvori der er påsat et kaffefilter med elastik, der har et ganske lille hul så de kan komme ind, men ikke finde ud. Når der så er tilpas mange ofre i kanden hældes der kogende vand over. I den første endte jeg med omkring 100 fluer. Dette er version to, og det lader til at være den sidste der er brug for.

Tuborg-Ånden bitet fra Dos Equis’ “Most interesting man in the world”

“There’s a sign at the door – no biting allowed” rappede Masta Ace på “The Symphony” for i hiphop-kredse har en blatant kopi uden at give ordentlig respekt alle dage været en dødssynd. Til gengæld er der en anden regel, der hedder “jeg var den første i Danmark til at…”, som betyder at så længe man bare biter fra udlandet er Eazy-E’s hellige grav velforvaret. Sådan er det åbenbart også i reklamebranchen, hvor Tuborg’s nye “Ånden i flasken”-figur ved første øjekast minder om Rytteriet tilsat lidt Austin Powers. Men fra voice-over til vittigheder til hovedperson er der godt nok mange sammenfald med den mexicansk-amerikanske Dos Equis’ “Most interesting man in the world”. Døm selv. Læs videre Tuborg-Ånden bitet fra Dos Equis’ “Most interesting man in the world”

Så er der “Dis Torsten”-weekend resten af ugen


Jo, jeg spildte 10 minutter i photoshop på at distorte deres sticker med mit bovlamme slogan

Bor man i KBH og har man bare lidt af en gadedreng (m/k) i maven, er der nok ikke mange grunde til at blive indendørs de næste fire dage hvor festen rykker up på streeten. Jeg har trukket i nogle tråde og sørget for mine yndlingsrappere kommer til at spille de næste dage, så det bliver blandt andet til et tjek på BOC Crew , J-Spliff og Talkback. Jeg skal til gadefest i Saxogade og jeg håber også at kunne tjekke Stretch Armstrong fra det infamøse 89.tech9 show, hvor han og Bobitto introducerede verden for Wu-Tang, Big L, Mobb Deep og så videre og så videre. Men lige nu glæder jeg mig mest til at ramme Adidas’ Distortion af Pilestræde hvor Young Guns (Graded, AK47 og Peter Plus) soundclasher med de gamle garvede hunde fra CPH All Stars (Typhoon, Phase 5 og DJ Nut). Umiddelbart en fair og lige kamp, men jeg forudsiger Nut godt kunne bruge ufine tricks, så lad os se hvad der sker.

Mord i hiphop – artikel fra Politiken


M-Bone (RIP) og de andre fra Cali Swag District lærer dig at Dougie’e.

Forleden ringede journalisten Emil Bergløv til mig, da han var ved at skrive en artikel til Politiken om rapperen M-Bone, der afgik ved døden i et drive-by i Los Angeles. Jeg kendte kun M-Bone fra Teach Me How To Dougie, men eftersom episoden jo lyder arketypisk for den ærgerlige del af rappens image fik vi en (lang) hyggelig snak om mord i hiphop gennem tiderne. Han har også snakket med Rune Skyum, og Rusk har fået lov at perspektivere lidt til Danmark, hvor vi, bortset fra 90’ernes “hiphop-mord” heldigvis er gået lykkeligt hus forbi. Hvis du får fat eksemplar af dagens Politiken findes artiklen i Kultur-tillægget. Læs videre Mord i hiphop – artikel fra Politiken

Sneaker Banquet i Kødbyen – no business like shoe business

Så var det i går, at der var private sale til Sneaker Banquet i Kødbyen. Jeg var taget derind (just for kicks, høhø), og slap af der var mange limited Jordans, obskure Air Max’s og hemmelige Superstars. Til gengæld var der ingen Puma Yo!, Adidas Originals X Def Jam eller X Star Wars. Og der var ikke engang Nike Teen Wolf dunks, så for en posende sneaker novice som mig var der ikke andet end en farverig oplevelse at snøre sammen og slæbe med hjem. Stadig et fantastisk initiativ. DUBCNN var jo i øvrigt til Sneaker Banquet på D’angleterre forrige år, så genlæs evt. det.